Til danske forfatningslove mv.
LOV OM ISLANDS FORFATNINGSMÆSSIGE STILLING I RIGET

Vi Christian den Niende,

af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt: Rigsraadet har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
LOV OM ISLANDS FORFATNINGSMÆSSIGE STILLING I RIGET
af 2den Januar 1871
§ 1.

Island er en uadskillelig Del af den danske Stat med særlige Landsrettigheder.

§ 2.

Saalænge Island ikke er repræsenteret i Rigsdagen, udøver det ingen Andel i Lovgivningen med Hensyn til Rigets almindelige Anliggender, hvorimod der heller ikke saalænge vil blive stillet noget Krav til Island om Bidrag til Rigets almindelige Fornødenheder.

Spørgsmaalet om Islands Repræsentation i Rigsdagen kan kun afgjøres ved en baade af Rigets almindelige og Islands særlige Lovgivningsmyndighed vedtagen Lov.

§ 3.

Islands særlige Anliggender ere:

  1. Den borgerlige Ret, Strafferetten og den hertil hørende Retspleie, dog at en Omordning af Høiesterets Stilling som øverste Instans i islandske Retssager ikke kan ske uden medvirkning af Rigets almindelige Lovgivningsmagt;
  2. Politivæsen;
  3. Kirke- og Undervisningsvæsen;
  4. Læge- og Sundhedsvæsen;
  5. Kommunal- og Fattigvæsen;
  6. Veivæsen samt det stedlige Postvæsen;
  7. Landvæsen, Fiskeri, Handel, Søfart og andet Næringsbrug;
  8. det direkte og indirekte Skattevæsen;
  9. de offentlige Eiendomme, Stiftelser og Fonds.
§ 4.

Alle Udgifter ved Althinget og den stedlige Styrelse af de i foregaaende Paragraf nævnte Anliggender, derunder indbefattet de Pensioner, som for Tiden udredes til eller fremtidig tilstaas afgaaede islandske Embedsmænd eller deres Efterladte, betragtes som Islands særlige Udgifter.

§ 5.

Til Bestridelsen af Islands særlige Udgifter yder Statskassen et aarligt Bidrag af 30,000 Rd. samt i 10 Aar et overordentligt Tilskud af 20,000 Rd., der i de paafølgende 20 Aar nedsættes med 1,000 Rd. aarlig, saa at det efter Udløbet af 30 Aar bortfalder.

Foruden Udbyttet af Islands offentlige Eiendomme og Fonds samt Beløbet af de direkte og indirekte Skatter, som nu oppebæres eller fremtidig maatte indføres paa Island, skal til Islands særlige Indtægter regnes de Tilbagebetalinger, Renter og Afdrag af Laan og desl., som paahvile islandske Kommuner, Stiftelser, Beneficier eller Skattepligtige til Fordel for Statskassen.

Dermed er alt hidtidigt Mellemværende mellem Statskassen og Island endelig afgjort.

§ 6.

Udgifterne ved den øverste Ledelse og de islandske Anliggender i Kjøbenhavn saavelsom ved Postforbindelsen mellem Danmark og Island afholdes af Statskassen.

Paabyrdes der den nævnte Psotfart nogen Afgift til Islands særlige Kasse, sker der et tilsvarende Afdrag i det i § 5 fastsatte aarlig Bidrag til Island.

§ 7.

Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1871. Fra samme Tid ophører den Virksomhed, som Rigsdagen hidtil har udøvet med Hensyn til Ordningen af Islands særlige Indtægter og Udgifter.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 2den Januar 1871.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.
(L. S.)

Fr. Krieger.