GRUNDLOV FOR KONGERIGET DANMARKS OG HERTUGDØMMET SLESVIGS FÆLLESANLIGGENDER

Regjeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thron­følgeloven af 31te Juni 1853 fastsatte.

Kongen kan ikke uden Rigsraadets Samtykke være Regent i andre Lande end dem, som høre til det danske Monarki.

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det Samme gjælder om de Kongelige Prind­ser.

Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, afgiver han skriftlig til Geheimestatsraadet den ede­li­ge Forsikkring, ubrødeligen at holde Rigets Forfatningslove. Har han alt som Thronfølger aflagt den­ne Eed, tiltræder han umiddelbart Regjeringen. Af Forsikkringsacten udstedes tvende ligelydende Ori­ginaler, af hvilke den ene nedlægges i Geheimearchivet, den anden overgives til Rigsraadet, for at op­­bevares i sammes Archiv.

Indtil Eden er aflagt, føres Regjerningen af Geheimestatsraadet, medmindre anderledes be­stem­mes ved Lov.

Bestemmelser angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom el­ler Fraværelse fastsættes ved Lov. Er saadan Lov ikke given, føres Regjeringen, naar Tilfældet ind­træ­der, midlertidigt af Geheimestatsraadet. Dette skal da uopholdelig indkalde Rigsraadet, som be­slut­ter det Fornødne.

Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvil­ke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.

For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apa­na­ger­ne kunne ikke uden Kongens Samtykke nydes udenfor Monarkiet.

Kongen har med de i det Følgende fastsatte Indskrænkninger den høieste Myndighed over Ri­gets Fællesanliggender og udøver den gjennem sine Ministre.

Kongen er ansvarsfri. Hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Re­­gjeringens Førelse.

Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og For­ret­nin­ger­nes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen ved­kom­mende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af een eller flere Ministers Un­der­­skrift. Enhver Minister, der har under­skrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

Ministrene for de fælles Anliggender udfjøre i Forening med Ministrene for Landsdelenes sær­lige Anliggender Geheimestatsraadet, hvori Thronfølgeren, naar han er myndig, og den eller de af de øvrige Kongelige Prindser, som Kongen dertil maatte kalde, tage Sæde.

Kongen fører forsædet med Undtagelse af de i §§ 5 og 6 nævnte Tilfælde.

Alle Love og vigtigere Regjeringsforanstaltninger behandles i Geheimestatsraadet.

Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Geheimestatsraad, kan han lade Sagerne for­hand­le af Ministerraadet. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, hvem Kongen har ud­nævnt til Coseilspræsident. Denne forelægger den ovden over Forhandlingerne førte Protocol for Kon­gen, som derefter bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling eller la­de sig Sagen foredrage i Ge­heime­statsraadet.

Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Ingen kan beskikkes til Em­beds­mand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Over­eens­stem­melse med Pensionsloven. Den Embedsmand, som forflyttes mod sin Villie, har Ret til at fordre Af­sked med Pension.

Forandringer i det Omfang, hvori Kongen kan ansætte, afskedige og forflytte Embedsmænd, kun­ne skee ved Lov.

Kongen erklærer Krig og slutter Fred samt indgaaer og ophæver Forbund og Han­dels­trac­ta­ter. Dog kan han ikke uden Rigsraadets Samtykke afstaae nogen Deel af Riget eller indgaae nogen For­pligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

Kongen kan benaade og give Amnesti.

Kongen kan deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder med­de­le saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten efter de nugjældende Regler ere i Brug, eller hvortil Bemyndigelse fremtidigen ved Lov maatte indrømmes.

Den lovgivende Magt i Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fælles­an­liggender er hos Kongen og Rigsraadet i Forening.

En af Rigsraadet vedtagen og af Kongen stadfæstet Lovs Virksomhed i Kongeriget og Slesvig kan kun ved en i Loven optagen udtrykkelig Bestemmelse gjøres afhængig af en tilsvarende Lovs Ved­ta­gel­se for et andet Lovgivningsomraade eller for en enkelt Landsdeel.

Fællesanliggender ere alle, som ikke udtrykkeligt ere bestemte at skulle være særlige for Lands­­delene.

Opstaaer der Tvist mellem Rigsraadet og en Landsdeels Repræsentation om, hvorvidt et An­lig­gen­de er fælles eller særligt, skal Sagen først behandles i Ministerraadet. Enhver Miniter skal da af­give sit Votum til Protocollen. Denne forelægges derefter i Geheimestatsraadet for Kongen, som af­gjør Sa­gen. Kongens Beslutning medunderskrives af de Ministre, som ere enige i samme.

Rigsraadet bestaaer af et Folkething og et Landsthing.

Folkethinget har 130 Medlemmer, hvoraf 101 ere valgte i Kongeriget og 29 i Slesvig.

Landsthinget bestaaer af 83 Medlemmer, hvoraf 52 vælges i Kongeriget, 13 i Slesvig og 18 ud­næv­nes af Kongen.

Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30de Aar, medmindre han

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller til­ba­ge­be­talt;

c) er ude af Raadighed over sit Bo;

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, valget foregaaer.

Valgret til Landsthinget har i Kongeriget og Slesvig Enhver, som har Valgret til Fol­ke­thin­get, - dog at der kun fordres fast Bopæl i eet Aar i vedkommende Landsthingsvalgkreds - naar han i det sidste Aar har svaret 200 Rd. i directe Skat eller Afgift til Staten eller Communen eller godtgjør at ha­ve havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rd.

Valget udøves paa Færøerne af Lagthinget.

Valgbar til begge Rigsraadets Afdelinger er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, er bo­sat i Riget og har fyldt sit 25de Aar, medmindre han er ude af Raadighed over sit Bo.

Folkethingets Medlemmer vælges umiddelbart i mindre Valgkredse. Valgkredsenes For­de­ling og Valgmaaden fastsættes i Valgloven.

Valget er gyldigt for 4 Aar.

Af Landsthingets Medlemmer vælges 51 i Kongeriget og 13 i Slesvig ved umiddelbart Valg i stør­re Valgkredse. Valgloven bestemmer Valgkredsene, det Antal Landsthingsmænd, der skal vælges i hver af dem, og Valgmaaden.

For Færøerne vælges et Medlem af Lagthinget.

Valget gjælder for 8 Aar; men ved Udløbet af hvert fjerde Aar afgaae de for Halvdelen af Valg­kred­sene Valgte efter den i Valgloven fastsatte Fordeling.

De øvrige 18 Medlemmer udnævnes af Kongen, og skulle paa den Tid, Udnævnelsen fo­re­gaaer, 12 være bosatte i Kongeriget og 6 i Slesvig.

Udnævnelserne gjælde for 12 Aar, som for hvert Medlem regnes fra Udnævnelsesdagen.

Disse Udnævnelsers Gyldighed ophæves ikke ved Landsthingets Opløsning. De nuværende kon­ge­valgte Rigsraadsmedlemmer tage Sæde i Landsthinget, indtil de 12 Aar ere udløbne for hvert af dem.

Kongen sammenkalder Rigsraadet til en ordentlig Samling hvert andet Aar. Efter Forløb af 2 Maaneder kan Kongen slutte dets Møder.

Kongen kan udsætte Rigsraadets ordentlige Samling paa Bestemt Tid, dog uden Rigsraadets Sam­tykke ikke længere end paa 4 Maaneder og ikke mere end een Gang i Tidsrummet indtil næste or­dentlige Samling.

Kongen kan indkalde Rigsraadet til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.

Kongen kan opløse Rigsraadet eller een af dets Afdelinger. Opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsraadet atter kan samles. Dette skal skee inden 4 Maa­neder efter Opløsningen.

I et Tidsrum af 2 Aar kunne ikke flere end 2 Opløsninger finde Sted.

Saalænge Rigsraadet er samlet, kan intet Medlem uden Samtykke af det Thing, hvortil han hø­rer, hæftes for Gjæld, eiheller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning.

For sine Yttringer i Rigsraadet kan intet Medlem uden vedkommende Things Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

Rigsraadets Medlemmer ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen For­skrift af deres Vælgere.

Embedsmænd, som vælges til Medlemmer af Rigsraadet, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.

Rigsraadets Medlemmer erholde et dagligt Vederlag.

Kjøbenhavn er Rigsraadets Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sam­men­kalde det til et andet Sted i Riget.

Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

Ethvert nyt Medlem underskriver en edelig Forsikkring om ubrødeligen at ville holde Rigets Grund­­lov. Vægrer han sig ved at aflægge denne Eed, bortfalder hans Valg. Det Samme skeer, hvis han udebliver og ikke indsender Eden inden 14 Dage, efterat den til Underskrift er tilstillet ham af For­manden.

Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.

Ethvert af Thingene vedtager selv sin Forretningsorden.

Ethvert af Thingene vælger selv sin Formand og den eller dem, som i hans Forfald skal føre For­sædet.

Thingenes møder er offentlige. Dog kan Regjeringen eller Formanden eller det i For­ret­nings­ordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget af­gjør, om Sagen skal forhandles i et offentligt eller hemmeligt Møde.

Rigsraadets Beslutninger udfærdiges paa Dansk. Under Forhandlingerne kunne de Med­lem­mer, som ville det, betjene sig af det tydske Sprog. Protocollen føres i begge Sprog.

Samtlige Ministre have Adgang til hvert af Thingene og ere berettigede til under For­hand­lin­gerne at erholde Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningeordenen. Stemme­ret ud­øve de kun, forsaavidt de ere Medlemmer af vedkommende Thing.

Ingen Beslutning kan tages i noget af Thingene, medmindre en Trediedel af dets Med­lem­mer er tilstede.

Ethvert Rigsraadsmedlem kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe et­hvert til Rigsraadets Omraade hørende offentligt Anliggende under Forhandling og derom Mi­nis­tre­nes Forklaring.

Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden igjennem et af dets Medlemmer.

Ethvert af Thingene er berettiget til angaaende Fællesanliggender at indgive Adresser til Kon­gen.

Lovforslag indbringes af Regjeringen efter Kongens Befaling.

Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.

Intet Lovforslag kan endeligt vedtages af noget Thing, forinden det 3 Gange der har været be­hand­let.

Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, skal det i den Form, hvori det er vedtaget, til­stilles det andet Thing. Hvis det der vedtages i uforandret Skikkelse, tilstilles det Regjeringen for at fo­relægges Kongen til Stadfæstelse.

Vedtages Lovforslaget i det andet Thing med Forandringer, vender det tilbage til det første Thing, hvor det underkastes en eneste Behandling. Vedtages det her med Forandring, gaaer det atter til eneste Behandling i det andet Thing. Opnaaes ei heller da Enighed, er Lovforslaget forkastet, med­min­dre et af Thingene fordrer Fællesudvalg. Fællesudvalget, som skal bestaae af et lige Antal Med­lem­mer fra hvert af Thingene, afgiver en fælles Betænkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til dets Indstilling finder den endelige Afgjørelse Sted i hvert Thing for sig.

Med Hensyn til de finantsielle Bevillingslove gjælder den i § 56 fastsatte Regel.

Ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov.

Ingen Fællesskat kan paalægges, forandres eller ophæves, ei heller noget fælles Statslaan op­ta­ges uden ved Lov.

Enhver ordentlig eller overordentlig Udskrivning af Mandskab til Hæren eller Flaaden skal væ­re hjemlet ved Lov.

Ingen Fælles Domainer kan afhændes, ei heller nogen saadan erhverves uden ifølge Lov.

Kongens Ret til at slaae Mønt udøves i Overeensstemmelse med Loven.

For de ordinaire Fællesindtægter og Fællesudgifter gjælder det foreløbige Normalbudget af 28de Februar 1856 med de senere ved Lov deri foretagne Forandringer. Naar en Indtægts eller Ud­gifts Gjenstand ophører at være fælles for hele Monarkiet, ophører ogsaa ved Finantsperiodens Slut­ning Normalbudgettets Gyldighed for samme. Det bliver da ved Lov at bestemme, om Indtægten eller Udgiften skal optages paa Normalbudgettet eller bevilges ved Tillægslove for den toaarige Fi­nants­periode. Normalbudgettet kan forandres og ganske eller tildeels hæves ved Lov.

For hver Finantsperiode bevilges de extraordinaire Indtægter og Udgifter ved Tillægslove, selv naar der om den Gjenstand, de angaae, gives en særlig Lov.

Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i de ovennævnte finantsielle Love.

Det Beløb, hvormed de for Kongeriget og Slesvig fælles Udgifter overskride de for disse Lands­dele fælles Indtægter, dækkes af deres særlige Indtægter, saaledes at Kongeriget deraf udreder 79,61 pCt. og Slesvig 20,39 pCt.

Forandring i Forholdstallet skeer ved Lov.

Saasnart Rigsraadets ordentlige Samling er aabnet, forelægger Regjeringen hvert af Thingene en samlet Oversigt over samtlige Fællesindtægter og Fællesudgifter for den kommende Fi­nants­pe­ri­o­de i Henhold til Normalbudgettet og Forslagene til Tillægslove.

Tillægslovene kunne forelægges saavel for Landsthinget, som for Folkethinget, og skulle fordeles imel­lem dem i et saavidt muligt ligeligt Forhold.

Naar en Tillægslov anden Gang er bleven oversendt til det Thing, der behandler den sidst, og Enig­hed ei heller da opnaaes, skal der stedse nedsættes et Fællesudvalg, hvortil hvert Thing vælger 15 Med­lemmer, idet Valgene foretages overeensstemmende med de ved den foreløbige Valglov af 2den Oc­tober 1855 for Rigsraadsvalgene foreskrevne Regler, med de nærmere Bestemmelser i Henseende til Udførelsesmaaden, som af hvert Things Formand fastsættes. Dette Fællesudvalg forhandler da om Uo­ver­eensstemmelserne og tager for Rigsraadets Vedkommende den endelige Beslutning. I Udvalget skal i Tilfælde af Stemmelighed Formandens Stemme gjøre Udslaget. Forøvrigt vedtager det selv sin For­retningsorden.

Statsregnskabets endelige Afslutning skeer ved Lov. Forslaget til denne forelægges først i Fol­kethinget.

For Revisionen og Decisionen af de forskjellige Forvaltningsgrenes Regnskaber oprettes ved Lov en Regnskabsret. Denne skal tillige vaage over, at ingen Udgift afholdes uden tilstrækkelig Hjemmel (§§ 54 og 58) og afgive Betænkning over Statsregnskabet.

Indtil Regnskabsretten er oprettet, afgives denne Betænkning af fire lønnede Revisorer, af hvilket hvert Thing udnævner tvende. Revisorerne kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger meddeelte.

Betænkningerne forelægges Rigsraadet tilligemed Lovforslaget om Statsregnskabets Afslutning.

Under særledes paatrængende Omstændigheder kan Kongen, naar Rigsraadet ikke er sam­let, beslutte Afholdelsen af Udgifter, der ikke ere bevilgede. Forslaget til en saadan Beslutning skal væ­re vedtaget af Ministerraadet under den i § 19 foreskrevne Form, forinden det i Geheimestatsraaet fo­relægges for Kongen. Kongens Beslutning medunderskrives af de Ministre, som deri ere enige.

Beslutningen skal forelægges for Folkethinget i den første derpaa følgende Samling, og afgjør sam­me, hvorvidt noget Ansvar skal gjøres gjældende for Rigsretten mod de Ministre, som have med­un­derskrevet Beslutningen.

Paa samme Maade kan Konen i særdeles paatrængende Tilfælde, naar Rigsraadet ikke er sam­let, efter Ministerraadets Forslag (jvfr. § 58) udstede fore­løbige Love, der dog ikke maae stride imod Forfatningen. De skulle stedse forelægges det først sammen­trædende Rigsraad til Beslutning.

Rigsretten bestaaer af Landsthinget og 9 af Landsdelenes høieste Dommere, hvoraf Kon­ge­ri­gets Høiesteret vælger 6 Medlemmer og Slesvigs Appellationsret 3, alle blandt disses egne Med­lem­mer. Valget skeer paa 8 Aar.

Indtil Rettergangsmaaden er ordnet ved Lov, følges Loven af 3die Marts 1852 med de Lempelser, som den forskjellige Sammensætning gjør fornødne, og som Retten selv bestemmer.

Rigsretten paakjender de af Kongen eller af Folkethinget mod Ministrene for deres Em­beds­fø­relse anlagte Sager.

Kongen kan ikke uden Folkethingets Samtykke benaade Ministrene for de af Rigsretten dem idøm­te Straffe.

For Rigsretten kan Kongen ogsaa lade Andre tiltale for Statsforbrydelser, som findes sær­de­les farlige, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.

Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser skulle være undergivne Domstolenes Af­gjørelse. Dog kan Ingen ved at indbringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at ef­ter­komme Øvrighedens Befaling.

Den dømmende Myndigheds Udøvelse kan kun omordnes ved Lov.

Forandringer i denne Grundlov kunne kun vedtages af Rigsraadet, naar over Halvdelen af hvert Things samtlige Medlemmer stemmer for dem.

Denne Grundlov træder i Kraft den 1ste Januar 1864.

Indtil Forholdet mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig paa den ene Side og de til det tydske Forbund hørende Hertugdømmer Holsteen og Lauenborg paa den anden Side med Rigs­raadets Samtykke er blevet ordnet, skulle derom for Kongeriget og Slesvigs Vedkommende gjæl­de nedenstaaende midlertidige Bestemmelser, som dog kunne forandres ved Lov.

Angaaer et Fællesanliggende, som tillige omfatter Hertugdømmet Holsteen, Forhold, hvori Fæl­lesskabets Opretholdelse kræver en ensartet Lovgivning, og vedtager Rigsraadet derom en ny Lov med den udtrykkelige Betingelse, at den kun skal træde i Kraft for Kongeriget og Slesvig, saafremt en til­svarende Lov samtidigen kan udstedes for Holsteen, kan den ikke stadfæstes af Kongen, forinden Be­tingelsen er opfyldt.

Lykkes dette, og stadfæster Kongen derefter Loven, vedbliver Fællesskabet under de tvende nye, sam­stemmende Love. Stadfæstes Loven ikke inden næste ordentlige Rigsraadssamling, bortfalder den.

Vedtager Rigsraadet om et Fællesanliggende af fornævnte Beskaffenhed en Lov uden saadan Be­tingelse, og stadfæster Kongen samme, uden at der er tilvejebragt en tilsvarende Lov for Her­tug­døm­met Holsteen, bliver dens Gjenstand et Fællesanliggende for Kongeriget og Slesvig alene. Der skal i saa Fald træffes de Foranstaltninger, som ere en Følge af, at det tidligere Fællesskab med Hol­steen forsaavidt er ophørt.

Angaaer et Fællesanliggende Forhold, hvori en Forskjellighed i Lovgivningen er forenielig med det bestaaende Fællesskabs Opretholdelse, kunne Love derom vedtages af Rigsraadet og stad­fæ­stes af Kongen for Kongeriget og Slesvig alene, uden at Fællesskabet derved ophører.

De for hele Monarkiet fælles Udgifter afholdes af dets fælles Indtægter. Give disse et Over­skud, tilgodeskrives deraf 78,69 pCt. Kongerigets og Slesvigs Fælleskasse.

De Tillæg til Normalbudgettets Udgiftsposter, som ifølge samme og senere Tillægslove forlods af­­holdes af Indtægterne, bevilges af Rigsraadet alene, forsaavidt de angaae de vedkommende An­lig­gen­ders Forvaltning i Kongeriget og Slesvig.

De Tillæg, som behøves til Normalbudgettets øvrige Udgiftsposter til Anliggender, som ere fæl­les ogsaa for Holsteen, bevilges af Rigsraadet med et Beløb, som svarer til 78,69 pCt. af det hele Be­løb.

Er Bevillingen betinget af, at de manglende 21,31 pCt. af det hele Beløb udredes af Holsteen, skal det­te udtrykkes ved selve Bevillingen. Opfyldes Betingelsen ikke, bortfalder Bevillingen.

Er Bevillingen derimod given uden saadan Betingelse, skal det tilsvarende Tilskud fra Holsteen li­ge­fuld søges tilvejebragt.

Lykkes dette ikke eller kun for en Deel, kan det af Rigsraadet bevilgede Beløb dog anvendes over­eensstemmende med Bevillingen; men i saa Fald skal den Deel af Udgiften, som er udredet uden til­svarende Bevilling fra Holsteen, opføres som Fællesudgift for Kongeriget og Slesvig alene.

Hvorvidt nogen Gjenstand eller noget Anliggende som Følge heraf skal udgaae af det bestaaende Fæl­lesskab, bestemmes ved Lov.

Med Hensyn til Hertugdømmet Lauenborgs retlige Stilling i Monarkiet skal det have sit For­bli­vende ved det hidtil bestaaende Forhold.