Den lovgivende Myndighed for de dansk-vestindiske Øer er i alle Anliggender, der udelukkende vedrøre Forhold indenfor Øernes Grændser, derunder indbefattet deres Havne og Søterritorium, hos Kongerigets Lovgivningsmagt. Med de i nærværende Lovs § 57 og § 85 indeholdte Undtagelesr, og forsaavidt der ikke maatte findes Anledning til paa sædvanlig Maade at udgive en Lov, udøves den lovgivende Myndighed af Kongen og vedkommende Colonialraad i Forening igjennem Anordninger. Findes der Anledning til at udgive en Lov, skal Forslag til denne, naar ikke særegne Grunde nødvendiggjøre en Undtagelse, forelægges vedkommende Colonialraad til Betænkning.

Alle de udgivne Anordninger blive at fremlægge paa Rigsdagen i dennes nærmest paafølgende Samling.

I de øvrige Colonierne vedrørende Anliggender vil der, forinden nogen Lov, indeholdende Bestemmelser, der særligen vedkomme de vestindiske Øer, udgives, være at give vedkommende Colonialraad Leilighed ti at udtale sig, naar ikke særegne Grunde nødvendigegjøre en Undtagelse.

De af vedkommende Colonialraad vedtagne og ved Kongens Samtykke stadfæstede Anordninger bekjendtgjøres af Gouverneruren.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan Gouverneuren foreløbigen stadfæste de af vedkommende Colonialraad vedtagne Anordninger, og derved sætte dem i Kraft, indtil Kongens Beslutning kan modtages.

Under overordentlige Omstændigheder kan Gouverneuren udstede foreløbige Love og Anordninger. De skulle stedse forelægges det vedkommende Colonialraad i dettes næste Møde, og forsaavidt Sagen kræver Afgjørelse ved Lov, lilige vedkommende Forsamling i Moderlandet i dennes første eller, hvis Sagen ikke saa tidlig har kunnet behandles i Colonialraadet, i dens anden ordentlige Samling efter Lovens Udstedelse.

Regjeringsmyndigheden udøves paa de dansk-vestindiske Øer, under vedkommende ansvarlige Ministers overordnede Ledelse, af Gouverneruren i Overeensstemmelse med de Instruxer, som Kongen giver.

Den dømmende magt er hos Domstolene. Kongerigets Høiesteret er øverste Domstol for Øerne.

Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.

Kongen kan, deels umiddelbart, deels igjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, meddele saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten efter de nugjældende Regler ere i Brug, eller hvortil Bemyndigelse fremtidigen ved Lov eller Anordning maatte indrømmes.

Kongen kan benaade og give Amnesti.

Den Gouverneuren nu tilkommende Myndighed til at formilde visse Straffedomme kan udvides eller forandres ved anordning.

Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Anordning, saaledes at Besættelsen af visse Embeder under Administrationen overlades til Gouverneuren. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan med den i § 69 nævnte Undtagelse afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension bestemmes ved Coloniernes Pensionslov eller Anordning. Den Embedsmand, der forflyttes mod sin Villie, har Ret til at forlange Afsked med Pension efter de almindelige Regler.

De dansk-vestindiske Øer udgjøre tvende Overøvrighedskredse, nemlig:

Øen St. Croix med underliggende Øer,

Øen St. Thomas med St. Jan og underliggende Øer.

Gouverneuren er tillige Overøvrighed i cen Kreds, hvor han har sit Sæde. Overøvrigheden i den anden Kreds, Præsidenten, er tillige Vicegouverneur, forsaavidt ingen Anden er beskikket.

Gouverneuren har at paasee, at Lovende overholdes, og at samtlige Embeds- og Skstillingsmænd opfylde deres Pligter, og er berettiget til, saa ofte dertil findes Anledning, at lade sig forelægge disses Embedsbøger.

Gouverneuren kan suspendere de af Kongen ansatte embedsmænd. Dog skal der i saa Fald inden 14 Dage enten anlægges Sag imod den Paagjældende til Embedets Forbrydelse, eller paabegyndes lovlig Undersøgelse om hans Forhold, eller gjøres Indstilling til Ministeren om at udvirke hans Afskedigelse.

I Tilfælde af nogen Kongelig Embedsmands Død, Bortreise fra Øerne, midlertidige Ansættelse i andet Embede eller Suspension, besætter Gouverneuren vedkommende Embede midlertidigen med en Anden.

Gouverneuren er Øverstbefalende over den væbnede Magt paa Øerne.

I Nødstilfælde har Gouverneuren Ret til paa sit Ansvar at erklære Øerne ganske eller tildeels i Beleiringstilstand og at udøve uindskrænket Myndighed. Naar dette har fundet Sted, og den ordnede lovlige Tilstand igjen er indtraadt, har Gouverneuren at gjøre Meddelelse derom til vedkommende Colonialraad i dets nærmest paafølgende Møde. Denne Meddelelse bliver derefter, ledsaget af Raadets Bemærkninger, af Regjeringen at meddele den først sammentrædende Rigsdag.

Den samme Ret kan Præsidenten i Nødstilfælde, naar Omstændighederne ikke tilstæde at indhente Gouverneurens Bestemmelse, paa sit Ansvar udøve i den ham underlagte Overøvrighedskreds.

Hver af de tvende Overøvrighedskredse udgjør en særlig Commune. For hver af disse oprettes et Colonialraad, der ved Siden af den det tillagte Deel i Lovgivningsmyndigheden deeltager i Bestyrelsen af Communens oeconomiske Anliggender paa den herefter fastsatte Maade.

Colonialraadet for Øen St. Croix bestaaer af 13 folkevalgte og 5 af Kongen valgte Medlemmer.

Colonialraadet for Øen St. Thomas med St…Jan bestaaer af 11 folkevalgte og 4 af Kongen valgte Medlemmer.

Øen St. Croix udgjør 4 Valgkredse, nemlig:

1. Byen Christiansted med Forstæder vælger 3 Medlemmer;
2. Christiansteds Jurisdictions Landdistrict vælger 4 Medlemmer;
3. Byen Frederiksted vælger 2 Medlemmer;
4. Byen Frederiksteds Jurisdictions Landdistrict vælger 4 Medlemmer.

Øen St. Thomas med St. Jan udgjør 3 Valgkredse, nemlig:

1. Byen Charlotte Amalie vælger 8 Medlemmer;
2. St. Thomæ Jurisdictions Landdistrict vælger 1 Medlem;
3. St. Jans Jurisdiction vælger 2 Medlemmer.

Medlemmerne vælges paa 4 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 2det Aar. Halvdelen afgaaer hvert 2det Aar, første Gang efter Lodtrækning. (For Byen Christiansteds Valgkreds afgaaer første Gang 2 Medlemmer, og af de Kongevalgte for St. Croix det samme Antal. For St. Thomæ Jurisdictions Landdistricts og St. Jans Jurisdictions Algkredse tilsammen afgaaer første Gang 2 Medlemmer.)

De Fratrædende kunne vælges paany.

Valgret tilkommer enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret eller i 5 Aar har været bosat paa de dansk-vestindiske Øer, naar han har fyldt sit 25de Aar, er raadig over sit Bo og enten eier en Eiendom i Communen, der er anslaaet at kunne indbringe en aarlig Leiesum af mindst 75 vest. Dlr. paa St. Croix og St. Jan, og af mindst 150 vest. Dlr. paa St. Thmas, eller har i det sidste Aar havt en reen aarlig Indkomst af 500 vest. Dlr. Han maa derhos have været bosat i Communen i mindst 2 Aar og have havt fast Bopæl i et halvt Aar i den Valgkreds, hvor han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer, samt være opført paa Listen over de Valgberettigede i denne. Den, som har fast Bopæl i flere Valgkredse, kan selv bestemme, i hvilken af disse han vil gjøre sin Valgret gjældende.

Ingen kan ansees som uberygtet, der ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling.

Valgbar er Enhver, som er i Besiddelse af de Egenskaber, der begrunde Valgret. Dog udfordres der ikke, at den Paagjældende har fast Bopæl i Valgkredsen eller er opført paa Listerne over de Valgberettigede.

Gouverneuren og Præsidenten, saavelsom Secretairerne ved Gouvernementet og Præsidentskabet og de i Secretariaterne, Bogholder- og Kasserercontoirerne ansatte Embedsmænd og Betjente ere ikke valgbare.

Valgene forestaaes i hver Valgkreds af en Valgbestyrelse, der bestaaer af Jurisdictionens Underdommer som Formand og tvende Indvaanere i Communen, den ene udnævnt af Overøvrigheden, den anden af Colonialraadet. Er Ingen udnævnt af Colonialraadet, eller har nogen af de Udnævnte Forfald paa Valgdagen, tiltager Formanden en anden Indvaaner som midlertidigt Medlem af Valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen forsynes med en af Overøvrigheden autoriseret Valgbog, hvortil de til Bestyrelsen indkøbne Skrivelser og Valglisterne fremlægges. I Valgbogen optegnes det væsetnlige Indhold af Valgbestyrelsens Forhandlinger og Udfaldet af Valghandlingerne. Valgbogen underskrives af Valgbestyrelsen efter hvert Møde og opbevares af Formanden.

I Tilfælde af Meningsforskjellighed mellem Valgbestyrelsens Medlemmer gjør Stemmefleerhed Udslaget, men Mindretallet har Ret til at erholde sin Mening tilført Valgbogen.

Valgene foregaae i Henhold til Lister over de Valgberettigede, der aarligen optages.

Som det ene Grundlag for disse Lister har Skattecommissionen i Communen i December Maaned at tilstille Formanden i hver Valgbestyrelse en Fortegnelse over alle dem, der eie Eiendomme i Communen, som ifølge den senest forudgaaede Ansættelse af de aarlige Leiesummer til Beregning af Procent-Leieafgifterne ere anslaaede at kunne indbringe den i § 18 nævnte aarlige Leiesum, samt over dem, der eie Eiendomme i Communen, som vel ikke svare Procent-Leieafgift, men som ifølge en af Skattecommissionen, i Forening med tvende paa sædvalig Maade udnævnte kyndige Mænd, efter samme Grundsætninger foretagen Ansættelse ere anslaaede at ville kunne indbringe mindst den nævnte aarlige Leiesum. I Fortegnelsen maa derhos ved Siden af Eiernes Navne angives de vedkommende Eiendommes Nummere og de anslaaede Leiesummer.

Besiddes en Eiendom i Fællesskab af Flere, beregnes Leiesummen Enhver af disse tilgode i samme Forhold, som han er lodtagen i Eiendommen.

Valgbestyrelsens Formand opfordrer derhos i Begyndelsen af December Maaned ved en offentlig Bekjendtgjørelse, og, hvor det maate ansees fornødent, tillige ved omsendte Schemata, dem, der maatte formene at have den i § 18 nævnte aarlige Indtægt og iøvrigt at være valgberettigede, til inden Maanedens Udgang skriftligen at angive Saadant til ham, hvilke Angivelsers Rigtighed bedømmes af Valgbestyrelsen.

Ved Opgjørelsen af den rene Indtægt skulle de med hver enkelt Indtægtskilde forbundne Byrder fraregnes. Saaledes vil ved Beregningen af Indtægten af en fast Eiendom ikke blot Skatter og Afgifter samt Vedligeholdelses- og Driftsomkostninger, men ogsaa Renterne af de i samme indestaaende Pantefordringer være at fradrage; fra Indtægterne af en borgerlig Næringsvei drages de Udgifter, som dens Drift medfører; fra Embedsindtægter drages de med Embedet forbundne Udgifter til Contoirhold m. v. Iøvrigt komme ikke blot de egentlige Pengeindtægter, men ogsaa Naturalydelser, fri Bolig og andre saadanne Emolumenter efter deres Pengeværdi i Betragtning.

Ved Indtægtens Opgjørelse bliver fremdeles at iagttage, at det ikke er tilstrækkeligt, at Nogen i det sidste Aar har havt en reen Indtægt af den udfordrede Størrelse, men denne Indtægt maa tillige hidrøre fra saadanne Kilder, at den kan ansees for aarlig eller antages at ville aarlig vende tilbage med omtrent det samme Beløb.

Efterat de fornødne nærmere Oplysninger, som behøves til Bedømmelse af de Paagjældendes Valgberettigelse, ere blevne erhvervede af Valgbestyrelsens Formand i Løbet af Januar, træder Valgbstyrelsen sammen i de første Dage af Februar og forfatter Valglisten inden Udløbet af 8 Dage.

Valglisten skal i forskjellige dertil indrettede Rækker indeholde de Valgberettigedes fulde Navn, Alder, Livsstilling, om de besidde Indfødsret eller have opholdt sig paa de dansk-vestindiske Øer i 5 Aar, Tidsrummet hvori de have havt fast Bopæl i Communen og i Valgkredsen, samt om de besidde en Eiendom af den fastsatte Leieværdi eller have den udfordrede aarlige Indtægt.

De, for hvilke Betingelserne i Henseende til Alder, Ophold paa Øerne eller i Valgkredsen vel indnu ikke finde Sted, men kunne ventes at ville indtræde i Løbet af det Aar, for hvilket Valglisten skal gjælde, opføres paa et Tillæg til Listen med udtrykkelig Angivelse af den Dag i Aaret, naar Betingelserne ville være opfyldte.

Enhver, som troer sig uden Føie at være udeladt af Valglisten, eller som formener, at en Uberettiget derpaa er optaget, har inden 3 Dage fra Udløbet af den Tid, hvori Valglisten fremligger til Eftersyn, skriftligen til Valgbestyrelsens Formand at fremsætte sin Begjæring om Optagelse eller sin Paastand om en Andens Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grunde, hvorpaa Paastanden er bygget.

De mod Valglisten saaledes fremkomne Indsigelse paakjendes af Valgbestyrelsen i et offentligt Møde, der afholdes i Løbet af de paafølgende 14 Dage, efterat dens Formand paa den hurtigste og simpleste Maade har indhentet de fornødne Oplysninger til Indsigelsernes Bedømmelse. Til dette Møde tilsiges saavel de, der have fremført Indsigelser, som og de, hvem slige Indsigelser angaae, til hvilke derhos en Gjenpart af den med Hensyn til dem fremkomne Skrivelse skal leveres. Efter de af Parterne fremlagte Documenter og de af dem fremstillede Vidners Forklaringer, i Forbindelse med de Oplysninger, som Valgbestyrelsens Formand har tilveiebragt, afgjøres de opstaaede Spørgsmaal, hvorom den kort Kjendelse tilføres Valgbogen. Den derefter berigtigede Valglister underskrives af den samlede Valgbestyrelse.

Den, som er utilfreds med Valgbestyrelsens Kjendelse, hvorved Valgret er nægtet ham, kan fordre sig en Udskrift af samme meddeelt uden Betaling, og indbringe Spørgsmaalet til Afgjørelse ved Rettergang. Saadanne Sager behandles i første Instants ved den vestindiske Landsoverret, og Parterne ere saavel ved denne Ret som under de Thingsvidner, der maatte blive optagne ved Underretterne til Sagernes Oplysning, fritagne for at erlægge Retsgebyrer og for brugen af stemplet Papir, ligesom der af de Offentlige skal beskikkes en Sagfører for den indstævnede Valgbestyrelse. Opnaaer vedkommende Dom for at være valgberettiget, skal han optages paa Valglisten, saasnart han foreviser en Udskrift af Dommen.

Valglisterne, som hvert Aar paa foreskreven Tid og Maade blive at berigtige og fuldstændiggjøre, gjælde fra 1ste April til 31te Marts i det paafølgende Aar. Efter samme foretages alle i dette Tidsrum forefaldende Valg, dog saaledes, at det paasees, at de paa Tillægslisten (§ 23) opførte Mænd kun ere stemmeberettigede, dersom de inden Valgdagen have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder, Ophold paa Øerne og i Valgkredsen.

Dagen til det offentlige Valgmødes Afholdelse, saavelsom Mødestedet, bestemmes af Overøvrigheden. Dog bør, naar ingen Hindringer ere iveien derfor, Valgkredsens Thingsted bestemmes til Mødested. Ved almindelige Valg i en Commune bør Valgene, saavidt muligt, foregaae i tvende paa hinanden følgende Dage, saaledes som Brugen af de fælles Thingsteder kan tilstede. Valgbestyrelsens Formand bekjendtgjør idetmindste 8 Dage før Valgmødet Stedet, hvor det skal holdes, samt Dagen og Klokkeslettet, naar det skal begynde. Bekjendtgjørelsen skeer paa St. Croix og St. Thomas i den Tidende, hvori offentlige Bekjendtgjørelser indrykkes, men paa St. Jan ved Opslag paa Cruxbay og Coralbay samt en Rundskrivelse til de Valgberettigede.

Valgbestyrelsen møder til Valghandlingen paa den bestemte Dag og Time. Dens Formand aabner Valghandlingen og drager Omsorg for, at Valgene fremmes i god Orden. Forhandlingsbogen og Valglisten for Valgkredsen skulle være tilstede.

Enhver, der vil benytte sin Valgret, skal personligen møde paa Valgstedet. Naar han fremtræder til Valg, nævner han saamange Mænd, som der for Valgkredsen skal vælges Medlemmer, og opgiver derved deres fulde Navn og Livsstilling, og, dersom Valgbestyrelsen maatte finde det fornødent til nærmere Betegnelse af nogen af dem, tillige deres Bopæl. Stemmerne indføres i 2 af Overøvrigheden autoriserede Bøger, hvor af hver føres af et af Valgbestyrelsens Medlemmer, saaledes at i den ene Bog indføres hver Vælgers Navn, og ved Siden deraf de Mænds Navne, paa hvilke han stemmer, og i den anden deres Navne, paa hvilke der stemmes, og under hveert af disse de vedkommende Vælgeres Navne. Tilførslerne oplæses for Vælgeren, bekræftes af denne og sammenholdes indbyrdes.

Om en Vælger stemmer paa Nogen, som Valgbestyrelsen ikke anseer for valgbar, kan den dog ikke nægte at indføre Stemmen.

Modtagelsen af Stemmer kan ikke sluttes, forinden 3 timer fra Valghandlingens Begyndelse ere forløbne. Naar efter Udløbet af den Tid Ingen, uagtet Formandens Opfordring, mere begjærer at deeltage i Valget, tilføre Valgbestyrelsens Medlemmer, forsaavidt de selv ere valgberettigede, deres egne Stemmer, og underskrive de tvende Afstemningsbøger, hvormed Afstemningen er sluttet.

Efterat Stemmerne for hver af de Mænd, paa hvilke der er bleven stemt, ere optalte, bekjendtgjøres Udgaldet for de Tilstedeværende. De Mænd, som have erholdt de fleste Stemmer, erklæres for valgte. Have flere lige mange Stemmer, gjør Lodtrækning, der foretages af Formanden, Udslaget.

De Mænd, som ere blevne valgte, skal der af Valgbestyrelsens Formand strax meddeles skriftlig Underretning om deres Valg. Enhver, som er valgbar i Communen, er pligtig at modtage Valg til Medlem af Colonialraadet, medmindre han har en gyldig Undskyldningsgrund. Den, som er 60 Aar gammel, erller som i Løbet af de sidst forudgaaede 6 Aar har været enten Medlem af et af de hidtilværende Borgerraad eller noget af de ved denne Lov oprettede Colonialraad med en Functionstid af mindst 4 Aar, kan undslaa sig for at modtage et paa ham faldet Valg. Det Samme gjælder om enhver Embedsmand. Dersom den Valgte ikke inden 8 Dage efter Valghandingen, hvis han fortiden er tilstede paa den Ø, hvor Valget er foregaaet, men ellers inden en af Valgbestyrelsen i hvert enkelt Tilfælde fastsat Frist, fremsætter skriftligen sin Undskyldningsgrund til Valgbestyrelsen, ansees han for at have modtaget Valget. Fremsættes derimod betimeligen en Undskyldningsgrund, har Valgbestyrelsen i et dertil afholdt Møde at afgjøre, hvorvidt Undskyldningsgrunden kan ansees for fyldestgjørende, og erkjendes dette at være Tilfældet, bør Omvalg finde Sted efter de foreskrevne Regler.

Naar Valget er modtaget, eller den af den Valgte fremsatte Undskyldningsgrund er bleven forkastet af Valgbestyrelsen, udfærdiger denne et Valgbrev for ham og tilstiller ham dette. Underretning om Valgene bliver derhos at meddele Overøvrigheden.

Valgbrevene udførdiges efter en af Gouverneuren foreskreven Form.

Viser nogen Forsømmelighed i Udførelsen af de ham efter §§10–31 paahvilende Forretninger, bliver han, forsaavidt han ikke efter Lovgivningens Bestemmelser har gjort sig skyldig til en høiere Straf, at ansee med en Bøde fra 10 indtil 200 vest. Dlr.

Efterat Folkevalgene have fundet Sted, tager Kongen Bestemmels om, hvem han vil vælge til Medlemmer af vedkommende Colonialraad ifølge § 14.

Forsaavidt Kongen ikke umiddelbart vil foretage Valget, kan han overdrage det til Gouverneuren.

Med Hensyn til Forpligtelse til at modtage Valg og Undskyldningsgrunde derfor gjælder det Samme, som ved Folkevalg, men Undskyldningsgrundens Antagelighed bedømmes af Gouverneuren med Forbehold af den Valgres Ret efter § 46.

Kommer Nogen, der gyldigen er valgt til Medlem af Colonialraadet, i et Tilfælde, der betager ham Valgbarhed, udtræder han af Raadet, hvorfra dog undtages de Tilfælde, at han ophører at være Eier af en Eiendom af den fastsatte Leieværdi eller have den fastsatte aarlige Indtægt.

Bortreise for længere Tid end 4 Maaneder eller anden midlertidig Forhindring, som vedvarer over den Tid, medfører ligeledes Udtrædelse.

Naar et Medlem afgaaer, foranstaltes strax nyt Valg.

Dog udsættes de nye Valg i anledning af Afgang i de 3 sidste Maaneder forinden det almindelige Valg indtil dette, medmindre flere end 3 Medlemmer afgaae.

De almindelige Valg foregaae ordentligviis hvert andet Aar paa Halvdelen af Colonialraadets Medlemmer. Saavel i dette Tilfælde som naar et Colonialraad er opløst, gjælde Valgene, saavel de først foretagne som de mulige Omvalg, fra de almindelige Valgdage. Skeer et Valg paa Grund af et Medlems Afgang, gjælder det nye Valg for den samme Tid, i hvilken den Afgaaede efter de sædvanlige Forhold ville have havt Sæde i Raadet.

Ethvert af Colonialraadene samles til ordentlige Møder paa den bestemt Dag i hver anden Maaned, der forud af Overøvrigheden fastsættes for hele Aaret, og til overordentlige Møder, naar Forretningerne udkræve det, eller efter særlig Indkaldelse af Gouverneuren eller Overøvrigheden.

Overøvrighedens Sæde er hvert Colonialraads Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Gouverneuren eller Overøvrigheden sammenkalde Colonialraadet paa et andet Sted i Overøvrighedskredsen.

Overøvrigheden kan udsætte Raadets Møder, dog ikke for længere Tid end 14 Dage.

Gouverneuren har Ret til at opløse ethvert af Colonialraadene. I dette Tilfælde skulle nye Valg snarest muligt foranstaltes, og den nye Forsamling sammenkaldes inden 2 Maaneder efter Opløsningen. Flere end 2 Opløsninger kunne ikke finde Sted i et Tidsrum af 2 Aar.

Gouverneuren og Overøvrigheden kunne enten personligen eller ved dertil Befuldmægtigede overvære Colonialraadets Møder og tage Ordet, saa ofte de eller de Befuldmægtigede ansee det fornødent. Ligeledes kunne de tilkalde Mænd til at overvære Forhandlingerne og under samme at give de Oplysninger og Forklaringer, som de forekommende Sager foranledige.

Alle Meddelelser mellem Regjeringen og Raadene skee igjennem Gouverneuren og Overøvrigheden.

Ethvert Colonialraad vælger for hvert Aar af sin egen Midte en Formand, der leder dets Forhandlinger, og en Viceformand, som i Formandens Forfald indtræder i dennes Sted, samt en eller flere Secreteirer. Det antage selv de til disse dets Embedsmænds Bistand fornødne Medhjælpere.

Ingen Beslutning kan tages af noget af Colonialraadene, naar færre end Halvdelen af dets Medlemmer ere tilstede.

Medlemmerne af Colonialraadene betjene sig under Forhandlingerne efter Forgodtbefindende af det danske eller det engelske Sprog. Protokollen over Forhandlignerne føres i begge Sprog. Paa samme Maade udfærdiges Colonialraadenes Beslutninger, dog at Udfærdigelserne i det danske Sprog i Tvivlstilfælde ere de afgjørende, ligesom kun disse blive at forelægge Kongen til Stadfæstelse, naar denne udfordres.

Forretningsordenen, hvori tillige bestemmes i hvilket Omfang og hvorledes Forhandlingerne blive at bekjendtgjøre ved Trykken, vedtages af hvert Colonialraad og stadfæstes af Gouverneuren.

Colonialraaders Møder ere offentlige under saadanne Betingelser for Adgangen til at overvære dem, som for at sikkre Orden vedtages af hvert Raad med Overøvrighedens Sanction. Dog kan Gouverneuren eller Overøvrigheden forlange, at en Sag skal forhandles for lukkede Døre, og Colonialraadet kan beslutte det Samme efter Forslag af Formanden eller af det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer. Naar Forslag herom skeer, blive alle Uivedkommende at fjerne, hvorpaa Spørgsmaalet forhandles af Raadet og afgjøres ved Stemmefleerhed.

Forslag til Anordninger indbringes af Gouverneuren eller Overøvrigheden efter Regjeringens eller Gouverneurens Bestemmelse eller af eet eller flere af Colonialraadets Medlemmer.

Ingen Anordning kan endeligen vedtages, forinden den 3 Gange har været behandlet af Colonialraadet. Ved 1ste Behandling behandles Sagen i dens Almindelighed. Til 2den Behandling kan saavel Gouverneuren eller Overøvrigheden som ethvert af Raadets Medlemmer stille Ændringsforslag. Til 3die Behandling kunne saadanne kun foreslaaes af Gouverneuren eller Overøvrigheden.

Ingen Bevillingssag kan endeligen vedtages, forinden den 2 Gange har været behandlet af Colonialraadet.

Efter Opfordring af Gouverneuren kunne de 2 Colonialraad overdrage Behandlingen af Sager, vedkommende fælles Lovgivning eller fælles Anliggender, som dertil skjønnes at egne sig, til et fælles Udvalg af de to Colonialraad bestaaende af et lige Antal Medlemmer, valgte af hvert især. Dog skulle de Sager, som foreslaaes saaledes behandlede, først være forelagte hvert Colonialraad, og den endelige Beslutning tages af hvert Raad for sit Vedkommende.

Ethvert af Colonialraadene er berettiget til at indgive Andragender om Forandringer i Øernes Love eller Indretninger, eller Besværinger over den Maade, hvorpaa Lovene overholdes eller Indretningerne bestyres, enten til Gouverneuren, eller, igjennem denne, til Ministeren eller Kongen. Enkeltes Ansøgniniger og Besværinger bør derimod henvises til vedkommende Øvrighed, medmindre et Medlem af Colonialraadet gjør et saadant Andragende til sit eget.

Intet Andragende maa overgives noget af Colonialraadene uden gjennem dets Formand eller et af dets Medlemmer.

Ethvert Medlem af Colonialraadet kan med Raadets Samtykke bringe ethvert Communen vedrørende Anliggende under Forhandling og derom æske Gouverneurens eller Overøvrighedens Forklaring.

Ethvert Colonialraad afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg, saavelsom af de Undskyldningsgrunde for at modtage et Valg, som et nyt Medlem maatte begjære endeligen afgjorte paa denne Maade, efterat de ere blevne forkastede efter §§ 31 og 33.

Ligeledes afgjør Colonialraadet Spørgsmaal om Udtrædelse af dets Medlemmer efter § 34.

Intet Medlem kan mod sin Villie fjernes fra Colonialraadet, undtagen i de Tilfælde, der ere nævnte i § 34 eller nærmere i Forretningsordenen ere bestemte, dog at Colonialraadet med 2/3 Dele af de afgivne Stemmer andrager hos Gouverneuren paa Fjernelse, og Gouverneuren bifalder samme. Fjernelse af et af Kongen umiddelbart valgt Medlem kan dog kun skee ifølge Kongens Bestemmelse.

Ethvert nyt Colonialraadsmedlem har, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, at aflægge en skriftlig Forsikkring, hvorved han edelig forpligter sig til med samvittighedsfuld Troskab at opfylde alle de Pligter, som paaligge ham i det Kald.

Colonialraadets Medlemmer ere ene bundne ved ders Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

For hver af de tvende Communer oprettes en særskilt Colonialkasse, med de i §§ 50–56 nævnte eller ved senere Love og Anordninger bestemte Indtægter og Udgifter.

Den Øernes forskjellige Landkasser tilhørende Formue og de Indtægter, der ifølge de nu bestaaende Forskrifter vilde tilflyde dem, overgaae i de vedkommende Colonialkasser, nemlig fra St. Croix Landkasse til St. Croix Colonialkasse og fra St. Thomæ og St. Jans Landkasser til St. Thomæ Colonialkasse.

De Øernes forskjellige Landkasser paahvilkende Forpligtelser og de Udgifter, der ifølge de nu bestaaende Forskrifter vilde være at udrede af dem, overtages af de vedkommende Colonialkasser.

De Statskassen tilhørende faste Eiendomme og Inventariegjenstande paa de dansk-vestindiske Øer, som ere bestemte til Brug for den egentlige Statstjeneste og ikke tilhøre Statsactiverne eller nogen ikke hidtil under Colonialbestyrelsen henhørende Green af Administrationen, overgaae til de vedkommende Colonialkasser, i hvilke ligeledes indgaae de Indtægter, som ifølge de hidtil gjældende Regler vilde indflyde i Statskassen fra Øerne under Colonialbudgettet, saaledes at hver af Colonialkasserne erholder de af disse Indtægter, der hidrøre fra nogen Indtægtskilde i vedkommende Commune.

Indtægterne af Sportler eller Gebyrer, som oppebæres ved Overbestyrelsen i Moderlandet, Overadministrationen paa Øerne og Landsoverretten deles imellem Colonialkasserne, eftersom de paagjældende Sager vedkomme eller reise sig fra den ene eller den anden Commune.

De Udgifter, som ifølge de nu gjældende Regler vilde være at udrede for Øerne af Statskassen under Colonialbudgettet, overtages af Colonialkasserne, deels som fælles, deels som særlige Udgifter, dog med Undtagelse af de paa Colonialbudgettet foreløbig opførte Pensioner til afgaaede Kongelige Embedsmænd i Vestindien og Enker og Børn efter saadanne. Endvidere overtage Colonialkasserne, i Overeensstemmelse med §§ 53 og 54, Udgifterne til Colonialrevisionen og til Pensioner til Kongelige Embedsmænd under Colonialbestyrelsen, som afgaae efter denne Lovs Ikrafttræden, og til disses Enker og Børn.

De Udgifter, der saaledes overtages af Colonialkasserne som fælles, ere:

til Overøvrigheden og Colonialrevisionen i Moderlandet med et samlet aarligt Beløb af 12,600 Rd. Rm.;

til Overretten, dog med Undtagelse af 200 vest. Dlr. saa længe, indtil den i § 4 af Lov af 15de Februar 1857 ommeldte Nedsættelse af Udgiften til Contoirhold ved Overretten indtræder;

til Pensioner til kongelige Embedsmænd under Colonialbestyrelsen, som afgaae efter denne Lovs Ikrafttræden, og Enker og Børn efter saadanne, forsaavidt de vedkommende Embedsmænds Lønninger ere udredede under de fælles Udgifter;

til Militairvæsenet, forsaavidt angaaer de Udgifter, der vedkomme den samlede Militairstyrke paa Øerne, og ikke de særskilte Garnisoner, derunder indbefattet de paa Colonialbudgettet for Finantsaaret 1863–64 under B. f. 1. anførte Pensioner;

til andre Formaal, som ere fælles for Øerne, saasom de i det ved Kongelig Anordning af 19de Januar 1873 approberede Colonialbudget for Finantsaaret 1863–64, under B. e. 4 og f. 2.

Af de fælles Udgifter, undtagen til Militairvæsenet, udredes Halvdelen af hver af Colonialkasserne. De fælles Udgifter til Militairvæsenet udredes af hver Colonialkasse med en Andeel i Forhold til Gjennemsnits-Antallet af Mandskabet i Underklasserne, som i Købet af det paagjældende Aar har gjort Tjeneste paa vedkommende Ø, eller, forsaavidt Pensioner angaaer, i Forhold til det samlede Gjennemsnits-Antal i de sidste 5 Aar, forinden vedkommende Pension falder Colonialkassen til Last.

Som særlige Udgifter overtager hver af Colonialkasserne de Udgifter, der særlig angaae den enkelte vedkommende Commune, derunder ogsaa indbefattet de paa Colonialbudgettet for 1863–64 anførte Udgiftsposter for alle Øerne, forsaavidt disse ikke henhøre under de i § 53 nævnte fælles Udgifter, samt Udgifterne til Pensioner til Kongelige Embedsmænd under Colonialbestyrelsen, som afgaae efter denne Lovs Ikrafttræden, og Enker og Børn efter saadanne, forsaavidt de vedkommende Embedsmænds Lønninger ere udredede under de særlige Udgifter.

Desuden udreder St. Croix Colonialkasse 200 vest. Dlt. af Udgiften til Contoirhold ved Landsoverretten, indtil den i § 4 af Lov af 15de Februar 1857 omhandlede Forandring indtræder.

Saa længe Gouverneuren har Sæde paa St. Croix, udreder St. Croix Colonialkasse Udgifterne til Øernes fælles locale Overbestyrelse imod et aarligt Bidrag af 7,000 vest. Dlt. fra St. Thomæ Colonialkasse, hvilket Bidrag dog ved Anordning kan forandres.

Opstaaer der Tvist imellem Colonialraadene angaaende Delingen af de i § 51 omhandlede Indtægter eller om, hvorvidt en Udgift hører til de fælles eller de særlige, eller i hvilket Forhold en Udgift skal afholdes af begge Colonialkasserne, bliver Sagen, naar ingen Overeenskomst har kunnet opnaaes paa den i § 42 omhandlede Maade, at afgjøre af Kongen.

I Bidrag til de almindelige Statsfornødenheder udreder St. Thomæ Colonialkasse i de føste 10 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden et aarligt Tilskud af 28,000 vest. Dlr. til Monarchiets Finantser.

St. Croix Colonialkasse fritages i de samme 10 Aar for at udrede noget Bidrag til de almindelige Statsfornødenheder.

Bidragenes Størerelse efter de nævnte 10 Aar bestemmes ved Lov.

De Forpligtelser, som følge af de til Cirkulation paa Øerne udstedte Creditbeviser, vedblive at paahvile Monarchiets Finantser. Creditbevisernes Beløb kan kun forandres ved Lov.

Statskassens Kassebeholdninger paa Øerne blive efterhaanden at inddrage. Dog skal Finantsministeren være bemyndiget til at lade en passende Sum henstaae ved hver af Colonialkasserne, indtil de selv have tilveiebragt en tilstrækkelig Kassebeholdning.

De for Colonierne fornødne Udgifter i Moderlandet er Finantsministeren bemynndiget til fremdeles at lade udbetale af Statskassen som Verfur-Udgifter imod behørig Afregning med Colonialkasserne. Ligeledes kan Ind- og Udbetaling af Verfursummer imellem Colonialkasserne og Omvexling af de i disse opsamlede Mønter og Repræsentativer finde Sted efter Gouverneurens Bestemmelse imod behørig Afregning.

Overøvrigheden meddeler hvert Aar Colonialraadet et Budget-Udkast, indeholdende Overslag over vedkommende Colonialkasses Indtægter og Udgifter i det følgende Regnskabsaar.

Med Hensyn til de i dette Udkast indeholdte Poster, der ikke ere opførte i Henhold til bestaaende Love, Anordninger og Kongelige Resolutioner eller i Henhold til andre Regler, som maae ansees gjældende, indtil de forandres ad Lovgivningsveien, forelægges der Colonialraadet de fornødne Anordningsudkast eller Bevillingsforslag til Beslutning. Efterat disse ere blevne behandlede i Raadet, berigtiges Budgetudkastet, forsaavidt fornødent, af Raadet i Henhold til de saaledes tagne Beslutninger, og indsendes til Overøvrigheden inden den i Forretningsordenen bestemte Tid.

Opstaaer der i Løbet af Regnskabsaaret Spørgsmaal om nogen Udgift for Colonialkassen, der ikke er optagen paa Budgettet, udkræves Tillægsbevilling.

De aarlige Budgetter, saavelsom Tillægsbevillinger, forelægges Kongen til Stadfæstelse, og blive, naar denne er erhvervet, at offentliggjøre og fremlægges paa Rigsdagen i dennes nærmest paafølgende Samling.

Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov eller Anordning.

Ingen Communens oeconomiske Anliggender vedrørende Foranstaltning kan af Gouverneuren eller Overøvrigheden træffes, eller Udgift af Colonialcassen anvises, uden Colonialraadets Samtykke dertil, enten igjennem Bevillinger i Anledning af det aarlige Budget eller Tillægsbevilling, medmindre Foranstaltningen eller Udgiften er hjemlet ved bestaaende Love, Anorndinger, Kongelige Resolutioner eller andre Regler, der maae ansees gjældende, indtil de forandres ad Lovgivningsveien, eller og Omstændighederne gjøre det nødvendigt, at en Foranstaltning iværksættes, forinden Colonialraadets Beslutning kan indhentes. I sidstnævnte Tilfælde forelægges Sagen Colonialraadet i dets første ordentlige eller i et overordentligt Møde, til Erhvervelse af den fornødne Tillægsbevilling.

Ligesom i Henhold til § 60 ingen Raadighedsudøvelse over de til Communens Capitalformue henhørende Eiendomme og Pengeeffecter, eller Optagelse af noget Laan kan skee uden Colonialraadets Samtykke, saaledes vil der i Sager af særdeles Vigtighed, saasom angaaende Afhændelse (være sig ved Salg, Magelæg, Gave eller Forlig) eller Pantsættelse af Communens Eiendele eller Udleie af dem paa længere Tid end engang bestemt, eller anderledes end ved offentlig Auction, eller Optagelse af Laan af større Beløb eller paa længere Tid, end at de kunne tilbagebetales af Aarets Indtægter, eller saadanne Laans fornyelse eller Forlængelse af Afbetalignstiden, eller Erhvervelse af nogen fast Eiendom eller Forlig, hvorved Communen overtagen en vis Forpligtelse eller opgiver en formeentlig Rettighed, desforuden til Beslutningens Gyldighed udkræves Gouverneurens, eller efter Omstændighederne, Ministerens Samtykke.

Dersom noget af Colonialraadene maatte nægte nogen Udgift, som det til Bestyrelsens behørige Gang efter de gjældende Love, Anordninger og andre Bestemmelser var dets Pligt i Forhold til Staten eller Communen at bevilge, kan Gouverneuren imod en saadan Beslutning nedlægge Indsigelse, og dersom denne ikke af Colonialraadet tages til Følge, gjennem Ministeren andrage Sagen for Kongen. Indtil derefter Afgjørelse skeer ved Kongelig Resolution, blive de sædvanlige Regler eller Bestemmelser i det foregaaende Budget at følge.

Indtil anderledes ved Anordning bestemmes, udnævne Colonialraadene de Medlemmer af Skole-, Hospitals- og Quarantaine-Commissioner eller andre Communernes Interesser vedkommende Commissioner, som hidtil ere blevne udnævnte af Borgerraadene.

Ved Anordning kan Bestyrelsen af eller Tilsynet med andre Communernes oeconomiske Interesser vedkommende Anliggender overdrages Commissioner, bestaaende enten udelukkende af Medlemmer af vedkommende Colonialraad, der vælges af dette, eller tillige af Embedsmænd, valgte af Gouverneuren eller Overøvrigheden.

I Tilfælde af Opløsning af et Colonialraad besættes de af dets Medlemmer indtagne Pladser i de heromhandlede Commissioner midlertidigen med andre Borgere ved Udnævnelse af Overøvrigheden.

Med Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Colonialkasserne forholdes, indtil anderledes ved Anordning maatte blive bestemt, efter de hidtil ved Statskassen i Colonierne gjældende Regler. Dog udnævner hvert af Colonialraadene aarligen tvende af sine Medlemmer, der have jevnligen at eftersee Colonial-Hovedkassens og Kassererens Beholdninger og sammenholde dem med Regnskabsbøgerne.

Størrelsen af den Sikkerhed, som skal stilles af fremtidige Oppebørselsbetjente, bestemmes ved Anordning.

De aarlige coloniale Hovedregnskaber aflægges i Henhold til Budgetterne og forelægges de vedkommende Colonialraad, hvorhos en Extract af disse Regnskaber ved Tyrkken bringes til offentlig Kundskab.

Colonialraadet kan, efterat en almindelig Revision af Regnskabet er blevet foretaget ved et nedsat Udvalg, der har Ret til at forlange alle dertil fornødne Oplysninger meddeelte, igjennem Andragende til Kongen paatale saadanne Feil i Regnskabet, som efter dets Anskuelse ikke kunne afgjøres ved en berigtigende Udtalelse over dette.

Den administrative Revision og Decision af de coloniale Regnskaber skeer, indtil anderledes ved Anordning maatte blive bestemt, efter de hidtil for Statskassens coloniale Regnskaber gjældende Regler.

Dansk Lov og Ret skal fremdeles være gjældende i Colonierne, under de nærmere Bestemmelser, som Lovene og Anordningerne foreskrive.

Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov eller Anordning.

Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Lovene. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, ei heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted, eller hvor de tillige have administrative Forretninger. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

Den evangelisk-lutherske Kirke, som er den danske Folkekirke, understøttes af det Offentlige. Bidrag til andre Troessamfunds kirkelige Indretninger kunne tilstaaes ved Anordning.

Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. Religionssamfund, hvis Lærdomme maae ansees farlige for Staten eller det almindelige Velfærd, kunne forbydes ved Anordning.

Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Indankningen skeer som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er frigagen for Brugen af stemplet Papir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov eller Anordning hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse.

Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov eller Anordning og mod fuldstændig Erstatning.

Den, som ikke selv kan ernære sig og Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene og Anordningerne herom paabyde.

De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolerne.

Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.

Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag imod Foreningen til dens Ophævelse.

Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efterat Mængden tre Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.

Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Øernes Forsvar, forsaavidt ikke undersaatligt Baand til en fremmed Stat undskylder ham, saavelsom til Opretholdelsen af den offentlige Fred, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven og Anordningerne foreskrive.

Enhver er pligtig til at deeltage i Beskyttelsen af Eiendomme imod Ildsvaade paa den Maade, som Anordningerne foreskrive.

For Krigsmagten ere de i §§ 73, 79 og 80 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militaire Loves Forskrifter.

Colonialloven af 26de Marts 1852 og Anordningen om Borgerraadene i de dansk-vestindiske Besiddelser af 9de mai 1855 ophæves. Dog vedblive de nuværende Borgerraad deres Functioner, indtil de første Valg af medlemmer til Colonialraadene efter denne Lov have fundet Sted. Revisionen og Decisionen af Communal-Regnskaberne for Tidsrummet indtil denne Lovs Ikrafttræden skeer ved Colonialraadene efter de hidtil gjældende Regler.

Forandring i eller Tillæg til nærværende Coloniallov kan kun skee ved Lov paa den i § 1 eller i § 2 bestemte Maade.

Denne Lov træder i Kraft fra den Dag, som Kongerigets Lovgivningsmagt fastsætter.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

Givet paa Vort Slot Christiansborg den 27de November 1863.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.
(L. S.)

Fenger.