Gjøre vitterligt for Alle: Overeensstemmende med Vor i den allerhøieste Kundgjørelse af 28de Januar 1852 udtalte Hensigt have Vi besluttet nu at give en Forfatning for de Anliggender, som ere fælleds for samtlige til Vort Monarchie henhørende Landsdele. Ligesom Vi herved i Særdeleshed have eftertragtet Vor Krones Befæstelse og Sikkring mod fremtidige Rystelser, saa have Vi og ved dette Værk taget Hensyn til de Vort Scepter undergivne Landes eiendommelige Forhold i det Hele. Den Forfatning, som Vi saaledes ville give, agte Vi ikke at omgjærde med særegne Bestemmelser, sigtende til at sikkre dens Bestaaen og vanskeliggjøre Forandringer af samme. Vi have meget mere, overbeviste om, at en Forfatnings Varighed alene afhænger af den Fasthed, den kan vinde ved sit eget Værd, med velberaad Hu villet gjøre det muligt for Os selv og Vore Efterfølgere paa Thronen, uden sær Vanskelighed at kunne faae de Forandringer i nærværende Forfatning gjennemførte, som Erfaring maatte vise at være ønskelige.
Thi byde Vi og befale Vi, som følger:
| § 1. | Arvefølgen i det danske Monarchie er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 fastsatte. | ||||||||
| § 2. | Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. | ||||||||
| § 3. | Kongen er myndig, naar Han har fyldt sit 18de Aar. Det Samme gjælder om de Kongelige Prindser. | ||||||||
| § 4. | Kongen har, med de i det Følgende fastsatte Indskrænkninger, den høieste Myndighed over Monarchiets Fælledsanliggender og udøver denne gjennem sine Ministere, der under Kongens Forsæde og i Forening med Thronfølgeren, naar han er bleven myndig, og den eller dem af de øvrige Kongelige Prindser, hvem Kongen deri maatte forunde Sæde, udgjøre det Geheime-Statsraad. | ||||||||
Er Kongen ikke tilstæde, føres Forsædet i det Geheime-Statsraad af Thronfølgeren; er han ikke tilstæde, af den ham nærmeste Kongelige Prinds, som deraf er Medlem; er ingen Kongelig Prinds tilstæde i dette, af den i Rangen første Minister. | |||||||||
| § 5. | Fælledsanliggender ere alle, som ikke udtrykkeligen ere bestemte at skulle være særlige for de enkelte Landsdele. | ||||||||
| § 6. | Det Beløb, hvormed de for hele Monarchiet fælleds Udgifter maatte overstige Monarchiets fælleds Indtægter, dækkes af de enkelte Landsdeles særlige Indtægter, saaledes at der af Kongeriget Danmark bidrages 60 pCt., af Hertugdømmet Slesvig 17 pCt. og af Hertugdømmet Holsteen 23 pCt., hvorimod det i Henseende til Hertugdømmet Lauenborgs finantsielle Stilling har sit Forblivende ved det hidtil Gjældende. | ||||||||
| § 7. | For Monarchiets Fælledsanliggender anordnes et Rigsraad med den herefter bestemte Virkekreds. | ||||||||
| § 8. | Rigsraadet skal bestaae strax af alene af Kongen udnævnte Medlemmer; senere af deels saadanne Udnævnte, deels valgte Medlemmer, som i Henseende til Rettigheder og Forpligtelser ere fuldkommen lige. | ||||||||
| § 9. | Medlemmer af det Geheime-Statsraad kunne ikke være Medlemmmer af Rigsraadet. | ||||||||
| § 10. | Antallet af Rigsraadets Medlemmer bestemmes til 50. Heraf udnævner Kongen i det Geheime-Statsraad de 20; af de øvrige 30 vælger | ||||||||
| |||||||||
| § 11. | Naar Kongeriget Danmarks Grundlov af 5te Juni 1849 er blevet indskrænket til bemeldte Riges særlige Anliggender, ville Vi lade den danske Rigsdag, Provindsialstænderforsamlingerne for Hertigdømmet Slesvig og for Hertigdømmet Holsteen, samt Hertugdømmet Lauenborgs Ridder- og Landskab, hver især, forelægge til Behandling paa forfatningsmæssig Maade Lovforslag angaaende hver Forsamlings Valg af Medlemmer til Rigsraadet, saavelsom angaaende Varigheden af de saaledes Valgtes Function. | ||||||||
| § 12. | De af Kongen udnævnte 20 Medlemmer af Rigsraadet skulle alle have indfødsret, og af dem 12 være bosatte i Kongeriget Danmark, 3 i Hertugdømmet Slesvig, 4 i Hertugdømmet Holsteen og 1 i Hertugdømmet Lauenburg. | ||||||||
Indtil de af de enkelte Landsdeles repræsentative Forsamlinger valgte Medlemmer kunne indtræde i Rigsraadet, ville Vi kun udnævne saadanne Mænd til Medlemmer af dette, som enten ere eller have været valgte Medlemmer respective af Kongeriget Danmarks tidligere eller endnu bestaaende forskjellige repræsentative Forsamlinger, af Hertugdømmet Slesvigs Provindsialstænder og af Hertugdømmet Holsteens Provindsialstænder, eller Medlemmer af Hertugdømmet Lauenborgs Ridder- og Landskab. | |||||||||
| § 13. | Varigheden af de af Os udnævnte Rigsraads-Medlemmers Function ville Vi have Os forbeholdt nærmere at fastsætte samtidigt med Functionstidens Bestemmelse for de valgte Medlemmer af Rigsraadet (§ 11). | ||||||||
| § 14. | Rigsraadet træder strax i Virksomhed med de af Os udnævnte Medlemmer. | ||||||||
| § 15. | Medlemmerne af Rigsraadet nyde et fast aarligt Vederlag af 500 Rdlr. Intet Medlem kan mod sin Villie fjernes af Rigsraadet undtagen i saadanne Tilfælde, som ved de i § 11 (confr. § 13) ommeldte Love nærmere maatte blive fastsatte. | ||||||||
Ethvert Medlem af Rigsraadet aflægger ved sin første Indtrædelse Troskabs-Eed til Kongen efter en af Kongen fastsat Formular. Eden fornyes ved Thronskifte. | |||||||||
| § 16. | Rigsraadet sammenkaldes idetmindste een Gang hvert andet Aar, naar og for saa lang Tid, som af Kongen bestemmes. | ||||||||
| § 17. | Kjøbenhavn er Rigsraadets Forsamlingssted, medmindre Kongen undtagelsesviis sammenkalder det paa et andet Sted indenfor Monarchiets Grændser. | ||||||||
| § 18. | Rigsraadets Forhandlinger ledes af en af Kongen blandt dets Medlemmer for hver Rigsraadssamling udnævnt Præsident. For samme Tid udnævner Kongen ogsaa en Vicepræsident til at fungere i Præsidentens Fordald. Ingen Beslutning kan af Rigsraadet tages, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede. | ||||||||
Medlemmerne af Rigsraadet betjene sig under Forhandlingerne efter Forgodtbefindende af det danske eller det tydske Sprog. Protocollen over Forhandlingerne føres i begge Sprog. Rigsraadets Betænkninger og Beslutninger udfærdiges stedse paa dansk alene. | |||||||||
I øvrigt bestemmes Rigsraadets Forretningsorden ved et Regulativ, som Vi foreløbigen ville give, indtil den kan vorde fastsat paa den for Behandlingen af Love vedekommende Fælledsanliggenderne i Almindelighed bestemte Maade (§ 22). | |||||||||
| § 19. | Rigsraadets Forhandlinger ere ikke offentlige, men dets Beslutninger og Betænkninger blive at offentliggjøre baade paa dansk og tydsk. Dog kan Rigsraadet selv i enkelte Tilfælde beslutte, at Offentliggjørelse undlades. | ||||||||
| § 20. | Ministrene, eller hvem Kongen ellers dertil beordrer, have Adgang til Rigsraadet og ere berettigede til at deeltage i Forhandlingerne. | ||||||||
| § 21. | Ingen for hele Monarchiet fælleds Skat kan paalægges, forandres eller ophæves, ei heller noget Statslaan for hele Monarchiet optages, uden Rigsraadets Samtykke. | ||||||||
| § 22. | I Henseende til Love, vedkommende andre Fælledsanliggender (§ 5) end de i § 21 ommeldte, har Rigsraadet en raadgivende Medvirkning. De skulle stedse forelægges samme til Betænkning, inden de af Kongen endelig gives. | ||||||||
| § 23. | Ligeledes skal det hele Monarchiet omfattende Statsbudget for hver Finantsperiode, saaledes som denne af Kongen nærmere bestemmes, forelægges Rigsraadet til Betænkning, forinden det af Kongen approberes; saa og det tilsvarende Statsregnskab, inden det af Kongen qvitteres. Det af Kongen approberede Statsbudget og qvitterede Statsregnskab bekjendtgjøres dernæst ved Trykken. | ||||||||
| § 24. | I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen give foreløbige Anordninger, hvilke forelægges det først sammentrædende Rigsraad til Beslutning (§ 21) eller til Betænkning (§§ 22 og 23). | ||||||||
| § 25. | Angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse, forbeholde Vi Os at lade Rigsraadet forelægge et Lovforslag til Betænkning. | ||||||||
| § 26. | Ogsaa om andre Fælledsanliggender, end de i de næstforegaaende §§ nævnte, kan Rigsraadet af Kongen opfordres til at afgive Betænkning. | ||||||||
| § 27. | Rigsraadet er berettiget til angaaende Fælledsanliggender at indgive Andragender og Besværinger til Kongen. | ||||||||
| § 28. | Forandringer i nærværende Forordning kunne kun skee med Rigsraadets Sasmtykke.
| ||||||||
Indtil Kongeriget Danmarks Grundlov af 5te Juni 1849 er blevet indskrænket til bemeldte Riges særlige Anliggender, komme ovenstaaende §§ 21, 22 og 23 først til Anvendelse efter det paagjældende Fælledsanliggendes Forhandling med den danske Rigsdag. | |||||||||
Hvorefter Alle og Enhver sig allerunderdanigst have at rette.
| |||||||||