THRONFØLGELOV FOR DET DANSKE MONARKIE

Gjøre vitterligt for Alle: Af Vore Forfædre paa Thronen er det blevet erkjendt som en Hoved­grundsætning for deres Regjering, at de Lande, der ere de Danske Kongers Scepter under­kastede, ikke maae deles eller adskilles fra hverandre. I Overensstemmelse dermed har Vor høit­elskede kjære Fader, Hans Majestæt Høisalig Kong Christian den Ottende, høilovlig Ihukommelse, idet han fandt sig foranlediget til, i det af Os som daværende Kronprinds medunderskrevne aabne Brev af 8de Juli 1846, at udtale sig angaaende Arveforholdene i det Danske Monarkie, givet alle sine troe Undersaatter den Forsikkring, at hans Bestræbelser uafladeligen have været og skulle blive rettede paa at tilvejebringe en fuldstændig Anerkjendelse af den samlede Danske Stats Integritet, saa at de under hans Scepter samlede Landsdele ei nogensinde skulle adskilles. Under de Rystelser, der, kort efter­at det guddommelige Forsyn havde kaldt Os paa Vore Forfædres Throne, i flere Europæiske Lande truede med at omstyrte det borgerlige Samfunds Grundvold, og efterat være trængte ind over Vort Monarkis Grændser bleve yderst faretruende for dets Integritet, have ogsaa Vi troet med urokke­lig Fasthed at maatte holde over denne, hvis Opnaaelse og Be varelse af Vore For­fædre paa Thronen var overantvordet Os som et af Hovedformaalene for de Danske Kongers Re­gjering.

Da imidlertid Monarkiets vedvarende Sammenhold er betinget af en for alle dets Dele fælleds Arvefølge, og Vor Høisalige dyrebare Faders og Vore egne Bestræbelser for at udvide den i Vort Kongerige Danmark, i Vort med den Danske Krone uadskilleligt forenede Hertugdømme Slesvig og utvivlsomt ogsaa i flere andre af Monarkiets Dele gjældende, i Kongeloven for det Til­fælde, at, efter Forsynets urandsagelige Villie, Højsalig Kong Frederik den Tredies nu over hele Mon­arkiet re­gjerende Mandsstamme maatte uddøe, fastsatte qvindelige Arvefølge til at være anerkjendt gyldig for hele Monarkiet ikke førte til Opnaaelsen af det tilsigtede Øiemed, saa maatte Vi erkjende, at det meest hen­sigtssvarende Middel til at forebygge Monarkiets fremtidige Adsplittelse vilde være at lade for det nævnte Tilfælde udgaae en ny, for Monarkiets hele Omfang gyldig og altsaa Kongelovens Arve­for­skrifter ophævende Thronfølgelov, samt at forskaffe denne folkeretlig Anerkjendelse.

Efterat Veien hertil var bleven banet deels ved den venskabelige Velvillie, hvormed Hans Majestæt Keiseren af Rusland, i sin Egenskab af Hoved for det Holsteen-Gottorpske Huses ældste Linie, havde til Fordeel for Hans Høihed Prinds Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücks­borg og hans mandlige Afkom frafaldet de Arvefordringer paa en Deel af vore Arvelande, hvilke Hans Keiser­lige Majestæt antog i det forudsatte tilfælde at tilkomme den nævnte Linie, og deels ved den høi­modige Redebonhed, med hvilke Vore Thronen nærmest staaende Frænder til Op­naaelsen af hiint For­maal have givet Afkald paa deres Arveret, toge Vi med Vor høitelskede kjære Far­broders, Hans konge­lige Høihed Arveprinds Frederik Ferdinands fulde Samtykke den Beslutning, for det Tilfælde, at det fra Kong Frederik den Tredie paa Sværdsiden nedstammende mandlige Af­kom maatte uddøe, da, med Ophævelse af al Arveret efter Kongeloven og Udelukkelse af den qvindelige Arvefølge, at kalde til Thronfølgen for samtlige Vort Scepter undergivne Lande Vor høit­elskede kjære Frænde, Hans Høi­hed Prinds Christian af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg og hans mandlige Afkom med hans Gemal­inde, Vort høitelskede kjære Sødskendebarn, Hendes Høihed Prindsesse Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücks­borg, født Prindsesse af Hessen.

Da det endvidere er lykkedes Os ved en under 8de Mai 1852 med Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, den daværende Prinds-Præsident for den franske Re­publik (nu de Franskes Keiser), Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Stor­britanien og Irland, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland og Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, i London afsluttet, senere ratificeret, og, efter dertil ifølge sammes Artikel 4 given Anledning, af de fleste Europæiske Magter tiltraadt Tractat, at vinde Aner­kjendelse saavel af Udeleligheden af det Danske Monarkie som en vedvarende Grundsætning i den Euro­pæiske Folkeret, som ogsaa af den af Os besluttede Ordning af Thronfølgen; og da endelig den for­enede Danske Rigsdag, i Henhold til Grundloven af 5te Juni 1849 _ 4, ved Beslutning af 24de Juni d. A. har for sit Vedkommende samtykket i Vort til den rettede Forslag om den saaledes af Os til­sigtede Ordning af Thronfølgen, saa ere Vi nu satte istand til ved Udstedelsen af en Vort samlede Mon­arkie omfattende, for alle dets Dele gyldig Thronfølgelov at fuldbyrde denne Ordning, der i saa lang Tid har været Gjenstand for Vore landsfaderlige Bestræbelser.

Thi forordne og kundgjøre Vi herved som følger:

Denne Thronfølgelov for det samlede Danske Monarkie, hvilken Vi have ladet ud­færdige i det Danske og Tydske Sprog og paraphere af Vor høitelskede kjære Farbroder, Hans Konge­lige Høi­hed Arveprinds Frederik Ferdinand, og Vort Geheime Statsraads samtlige øvrige Med­lemmer, have Vi saa­ledes herved udstedt og fuldbyrdet. Og ville Vi, at Originalen skal henlægges til Op­bevaring i Vort Ge­heime Arkiv.

Hvorefter Alle og Enhver sig allerunderdanigst have at rette.