FORFATNINGSLOV AF 2. OKTOBER 1855 FOR DET DANSKE MONARCHIES FÆLLEDSANLIGGENDER

Regjeringsformen er indskrænket monarchisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thron­følgeloven af 31te Juni 1853 fastsatte.

Kongen kan uden Rigsraadets Samtykke ikke være Regent i andre Lande.

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det Samme gjælder om de Kongelige Prindser.

Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, afgiver han skriftligt til Geheimestatsraadet den edelige Forsikkring, ubrødeligt at holde Forfatningslovene, saavel for Monarchiets Fælleds­an­liggender, som for de enkelte Landsdeles særlige Anliggender. Denne Forsikkringsact overgives Rigs­raadet for at opbevares i sammes Archiv.

Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Thronskiftet af­lægge denne Eed, føres Regjeringen indtil dette skeer, af Geheimestatsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes.

Bestemmelser angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov.

Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.

Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.

For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Kongens Samtykke nydes udenfor Riget.

Kongen har med de i det Følgende fastsatte Indskrænkninger den høieste Myndighed over Mon­archiets Fælledsanliggender, og udøver den gjennem sine Ministre.

Kongen er ansvarsfri. Hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Re­gjeringens Førelse.

Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og For­ret­ningernes Fordeling mellem dem.

Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministers Underskrift. Enhver Minister, der har under­skrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

Ministrene kunne af Kongen eller Rigsraadet sættes under Tiltale for deres Embedsførelse. De dømmes af Monarchiets Rigsret.

Organisationen af denne Ret samt Forfølgningsmaaden for de ved den anlagte Sager ordnes ved Lov.

Det forbeholdes ligeledes ved Lov at give nærmere Forskrifter angaaende Ministres An­svar­lig­hed.

For Rigsretten kan Kongen ogsaa lade Andre tiltale for Statsforbrydelser, som findes særdeles far­lige, naar Rigsraadet dertil giver sit Samtykke.

I øvrigt medfører denne Forfatningslov ingen Forandring i de nærværende Domstoles Omraade, lige­som og den dømmende Magts Udøvelse, forsaavidt den er et Fælledsanliggende, kun kan om­ordnes ved Lov.

Ministrene for Monarchiets Fælledsanliggender udgjøre i Forening med Ministrene for Lands­delenes særlige Anliggender under Kongens Forsæde Geheimestatsraadet, hvori ogsaa Thron­følgeren, naar han er myndig, og den eller de af de øvrige Kongelige Prindser, som Kongen dertil maatte kalde, tage Sæde.

Alle Love og vigtigere Regjeringsforanstaltninger behandles i Geheimestatsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at præsidere, kan han lade Sagerne forhandle i Minister­con­ferencer. Forsædet føres af den af Kongen udnævnte Conseilspræsident. Denne forelægger Kongen den af Statssecretairen over disse Forhandlinger førte Protocol; hvornæst Kongen bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Conferencens Indstilling, eller yderligere lade sig Sagen foredrage i Ge­heime­statsraadet.

Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension bestemmes ved Mon­archiets Pensionslov. Den Embedsmand, der forflyttes mod sin Villie, har ligeledes Ret til at forlange Af­sked med Pension efter de almindelige Regler.

Undtagelser fra disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.

Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Han­dels­trac­tater. Dog kan han ikke uden Rigsraadets Samtykke afstaae nogen Deel af Monarchiet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som væsentlig forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

Kongen kan benaade og give Amnesti. Dog kan han kun med Rigsraadets Samtykke be­naade Ministrene for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

Kongen kan, deels umiddelbart deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, med­dele saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten efter de nugjældende Regler ere i Brug eller fremtidigen ved Lov maatte indrømmes.

Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser forhandles i en Ministerconference, hvor enhver Minsiter afgiver sit Votum til Protocollen, hvilken dernæst forelægges Kongen. Den ende­lige Afgjørelse bestemmes af Kongen i Geheimestatsraadet og contrasigneres af de Ministre, som have været enige i samme. Den, der vil reise saadant Spørgsmaal, kan dog ikke unddrage sig fra fore­løbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.

Den lovgivende Magt i alle Fælledsanliggender er hos Kongen og Rigsraadet i Forening.

Fælledsanliggender ere alle, som ikke udtrykkeligt ere bestemte at skulle være særlige for de enkelte Landsdele.

Opstaaer der Tvist mellem Rigsraadet og en Landsdeels Repræsentation om, hvorvidt et An­liggende hører til de fælleds eller de særlige, afgjøres Sagen af Kongen i Geheimestatsraadet efter først at være behandlet i en Ministerconference paa den i § 20 foreskrevne Maade. Beslutningen con­tra­signeres af de Ministre, som ere enige i samme.

Nærværende Forfatningslov berører ikke Hertugdømmerne Holsteens og Lauenborgs For­hold til det tydske Forbund. Enhver af dette Forhold flydende Forpligtelse danner et særligt An­liggende og er som saadant Rigsraadet uvedkommende. Dog forbeholdes det nærmere ved Lov at be­stemme, hvorvidt de ved Fyldestgjørelsen af de militaire Forbundsforpligtelser foraarsagede Udgifter skulle godtgjøres Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg af de øvrige Landsdele.

I Rigsraadet indtræde 20 af Kongen valgte Medlemmer. Medlemmerne af Landsdelenes re­præ­sentative Forsamlinger ere berettigede til at vælge 30; og 30 vælges ved umiddelbare Valg.

De kongevalgte Medlemmer vælges for et Tidsrum af 12 Aar. De øvrige for 8 Aar.

Intet Medlem kan mod sin Villie fjernes fra Rigsraadet undtagen i saadanne Tilfælde, der ude­lukke fra Valgbarhed, eller nærmere i Forretningsordenen ere bestemte, dog at Rigsraadet med ²/₃ af de afgivne Stemmer andrager hos Kongen paa Fjernelse, og Kongen bifalder samme.

Af de kongevalgte Medlemmer skulle 12 være bosatte i Kongeriget, 3 i Hertugdømmet Sles­vig, 4 i Hertugdømmet Holsteen og 1 i Hertugdømmet Lauenborg.

Den danske Rigsdag er berettiget til at vælge 18 Medlemmer; den slesvigske Stænder­for­sam­ling 5; den holsteenske 6, og det lauenborgske Ridder- og Landskab 1 Medlem.

Ved umiddelbare Valg vælges i Kongeriget 17 Medlemmer, i Hertugdømmet Slesvig 5, og i Her­­tug­dømmet Holsteen 8.

Valgbar er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret og har fyldt sit 25de Aar, med­mindre han er ude af Raadighed over sit Bo.

Valgret ved de umiddelbare Valg tilkommer Enhver, som er valgbar, og som i det sidste Aar har sva­ret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Ind­tægt af 1200 Rd.

Bestemmelserne for Valgenes Udførelse fastsættes i Valgloven.

Kongen sammenkalder Rigsraadet til dets ordentlige Samling hvert andet Aar senest inden October Maaneds Udgang. Efter et Forløb af 2 Maaneder kan Kongen slutte dets Møder.

Kongen kan udsætte Rigsraadets irdentlige Samling paa bestemt Tid, dog uden Rigsraadets Sam­tykke ikke længere end på 4 Maaneder og ikke mere end een Gang i Bienniet.

Kongen kan indkalde Rigsraadet til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.

Kongen kan opløse Rigsraadet, dog at nye Valg snarest muligt foretages. Rigsraadet, hvori de kongevalgte Medlemmer beholde deres Sæde, skal samles inden 4 Maaneder efter Opløsningen. Flere end 2 Opløsninger kunne ikke finde Sted i Bienniet.

Kjøbenhavn er Rigsraadets Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammen­kalde det paa et andet Sted i Monarchiet.

Rigsraadets Medlemmer nyde et fast aarligt vederlag af 500 Rd.

Rigsraadets Forhandlinger ledes af en af Kongen blandt dets Medlemmer for hver Rigs­raads­samling udnævnt Præsident. For samme Tid udnævner Kongen ogsaa en Vicepræsident til at fungere i Præsidentens Forfald.

Ingen Beslutning kan af Rigsraadet tages, naar færre end 41 Medlemmer ere tilstede.

Medlemmerne af Rigsraadet betjene sig under Forhandlingerne efter Forgodtbefindende af det danske eller tydske Sprog. Protocollen over Forhandlingerne føres i begge Sprog. Rigsraadets Be­slut­ninger udfærdiges stedse paa Dansk alene.

Forretningsordenen bestemmes ved Lov.

Rigsraadet bestemmer selv, om og hvorledes dets Forhandlinger skulle bringes til almeen Kund­skab.

Samtlige Ministre have Adgang til Rigsraadet og ere berettigede til under Forhandlingerne at erholde Ordet saa ofte de ville, idet de i øvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Medlemmer af Rigsraadet.

Intet Andragende maa overgives Rigsraadet uden gjennem et af dets Medlemmer.

Nye Valgs Gyldighed afgjøres af Rigsraadet.

Rigsraadets Medlemmer ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen For­skrift af deres Vælgere.

Embedsmænd, som vælges til Medlemmer af Rigsraadet, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.

Saalænge Rigsraadet er samlet, kan intet Medlem uden Rigsraadets Samtykke hæftes for Gjæld, ei heller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yt­tringer i Rigsraadet kan intet Medlem uden Rigsraadets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

Lovforslag indbringes af Regjeringen efter Kongens Befaling.

De underkastes tre Behandlinger, dog at Regjeringen paa hvert af Forhandlingernes Trin kan tage For­slaget tilbage. Ved første Behandling forhandles Lovforslaget i dets Almindelkighed. Ved anden Be­handling kunne Ændringsforslag stilles og afstemmes. Ved tredie Behandling forelægges Forslaget af Regjeringen saaledes affattet, som denne efter Udfaldet af anden Behandling finder hen­sigts­mæssigt, og ved Behandlingens Slutning stemmes kun om Antagelse eller Forkastelse af For­slaget som Heelhed.

Kongens Stadfæstelse af det vedtagne Lovforslag finder Sted inden et Tidsrum af 3 Maaneder; i mod­sat Fald ansees Forslaget bortfaldet.

Et af Rigsraadet forkastet Lovforslag kan ikke oftere foretages i samme Samling.

Rigsraadet er berettiget til angaaende Fælledsanliggender at indgive Andragender og Be­sværinger til Kongen.

Ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov.

Ingen for hele Monarchiet fælleds Skat kan paalægges, forandres eller ophæves, ei heller noget Statslaan for hele Monarchiet optages uden ved Lov.

Enhver ordentlig eller overordentlig Udskrivning af Mandskab til Hæren eller Flaaden skal være hjemlet ved Lov.

Ingen af Monarchiets Domainer kan afhændes, ei heller nogen ny Domaine erhverves uden ifølge Lov.

Kongens Ret til at slaae Mønt udøves i Overeensstemmelse med Loven.

Ved Lov fastsættes et Normalbudget indeholdende et Overslag over de ordinaire Fælleds­ind­tægter og Fælledsudgifter. Normalbudgettet kan kun forandres ved Lov.

For hver toaarig Finantsperiode bevilges de extraordinaire Indtægter og Udgifter ved særegne Til­lægs­love.

Det Beløb, hvormed Monarchiets Fælledsudgifter maatte overstige dets Fælledsindtægter, dækkes af de enkelte Landsdeles særlige Indtægter, saaledes at der af Kongeriget Danmark bidrages 60 pCt., af Hertugdømmet Slesvig 17 pCt. og af Hertugdømmet Holsteen 23 pCt., hvorimod det i Hen­seende til Hertugdømmet Lauenborgs finantsielle Stilling forbliver ved det hidtil Gjældende indtil ander­ledes ved Lov bestemmes.

Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i de ovennævnte finantsielle Love. Dog kan Kongen under særdeles paatrængende Omstændigheder, naar Rigsraadet ikke er samlet, beslutte Af­holdelsen af Udgifter, der ikke ere bevilgede; men en saaan Beslutning skal stedse være forhandlet i en Ministerconference paa den i § 20 foreskrevne Maade, forinden den endelig vedtages af Kongen i Ge­heimestatsraadet. De Ministre, der ere enige i Beslutningen, contrasignere denne og overtage saa­ledes Ansvaret for samme, forsaavidt den ikke billiges af det først sammentrædende Rigsraad, for hvilket den stedse bliver at forelægge.

For Revisionen og Decisionen af de forskjellige Forvaltningsgrenes Regnskaber oprettes ved Lov en Regnskabsret, der fører Tilsyn med samtlige Regnskabsbetjente. Retten vaager tillige over, at ingen Udgift afholdes uden i Henhold til Bestemmelserne i § 54.

Statsregnskabet approberes ved Lov. Forslaget til denne forelægges Rigsraadet ledsaget af Regn­skabs­rettens Bemærkninger.

I særledes paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsraadet ikke er samlet, udstede fore­løbige Love, der dog ikke maae stride imod Forfatningen og stedse skulle forelægges det først sammen­trædende Rigsraad til Beslutning.

Lovforslag om Forandringer i Forfatningen kunne kun vedtages i Rigsraadet i Møder, hvor idet­mindste ³/₄ af Medlemmerne er tilstede.

Af de Tilstedeværende maae ikke færre end ²/₃ stemme for Forslaget.

Ligesom Reglen i § 7, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nu­værende Konge, saaledes vil heller ikke den i § 8 givne Forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Monarchiet, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter.

Indtil Loven om Organisationen af Monarchiets Rigsret kan udkomme, skal Retten bestaae af 15 Medlemmer: 5 valgte af Rigsraadet; nemlig 3 fra Kongeriget, 1 fra Hertugdømmet Slesvig og 1 fra Hertug­dømmerne Holsteen og Lauenborg, og 10 valgte af Monarchiets øverste Domstole; nemlig 6 af Konge­rigets Høiesteret, 2 af Appellationsretten for Slesvig og 2 af Overappellationsretten for Hol­steen og Lauenborg. Rigsraadet vælger desuden 2 Suppleanter. Retterne supplere indtrædende Vacancer ved nyt Valg.

Valgene ere ikke bundne til Rigsraadets eller Domstolenes egne Medlemmer. De gjælde for et Tids­rum af 8 Aar, uanseet mulige Opløsninger af Rigsraadet.

Med Hensyn til Forfølgningsmaaden anvendes Loven af 3die Marts 1852 for Kongerigets Rigsret, med de Modificationer, som den forskjellige Sammensætning gjør fornødne, og som Retten selv har at fastsætte.

Indtil den i § 16 omhandlede Pensionslov for de Embedsmænd, der ikke henhøre under Lands­delenes Ministerier, kan vedtages, bestemmes Pensionerne efter de nu gjældende Regler.

Kongen forbeholder sig at bestemme Ministrenes Pensioner, dog at det i Kongerigets Pensionslov fast­satte Maximum ei overskrides.

De nu midlertidigen af Kongen valgte Rigsraadsmedlemmer vedblive, i Henhold til § 25, at have Sæde i Rigsraadet for et Tidsrum af 12 Aar, at regne fra Enhvers Udnævnelse.

Indtil den endelige Valglov (§ 30) kan udkomme, foretages Valkgene i Henhold til den af Kongen givne foreløbige Valglov.

Indtil Rigsraadets Forretningsorden ved Lov er bestemt, forbeholdes det Kongen at gove For­retings­ordenen af 4de December 1854 den Udvidelse og Forandring, som nærværende Forfatningslov maatte gjøre nødvendig.

Indtil Normalbudgettet ved Lov kan fastsættes, bestemmer Kongen et foreløbigt Normal­budget, i hvilket de Udgifter skulle opføres, der have Hjemmel i de bestaaende Love eller i de for­skjellige Administrationsgrenes ordinaire Krav. Dog maa det samlede Udgiftsbeløb for hvert Hoved­af­snit ei overstige Gjennemsnitsbeløbet af de Summer, der til samme Øiemed ere bevilgede ved Budgetterne for Finantsaarene fra 1ste April 1853 til 31te Marts 1856.

Indtil Loven om Regnskabsretten kan udkomme, behandles Revisionen og Decisionen af de for­skjellige administrative Regnskaber efter de nu gjældende Regler.

Statsregnskabet forelægges Rigsraadet til Betænkning, forinden de af Kongen endelig approberes.