GRUNDLOVSBESTEMMELSE AF 29. AUGUST 1855 OM INDSKRÆNKNING AF GRUNDLOVEN AF 5TE JUNI 1849

Vi Frederik den Syvende, osv. G. v.: Efter den af Rigsdagen i tvende ordentlige Samlinger vedtagne og derefter af Os allernaadigst bifaldte Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849, i Henholdt til nysmeldte Lovs § 100 har været forelagt en af nye Valg fremgaaet Rigsdag, og af denne 3die Gang i uforandret Skikkelse er bleven vedtaget, stadfæste Vi herved denne Grundlovsbestemmelse, saaledes lydende:

§ 1.

Grundloven af 5te Juni 1849 indskrænkes til at gjælde for Kongeriget Danmarks særlige Anliggender.

§ 2.Kongeriget Danmarks særlige Anliggender ere:

Justits- og Politivæsenet (med Undtagelse af den Deel, der er overdraget Krigsmagten), derunder den almindelige Lovgivning vedkommende borgerlige Forhold, Forbrydelser og Rettergang;

Tilveiebringelsen af det Mandskab til Land- og Søhæren, som ifælge de bestaaende Planer eller de fra den lovgivende Magt for de fælles Anliggender udgaaede Love skal leveres fra Kongeriget;

Tilveiebringelsen af de Heste, Levnetsmidler, Foder, Qvarteer- og lignende Naturalfornødenheder, som Kongeriget paa samme Maade forpligtes til at skaffe tilveie;

Kirke- og Underviisningsvæsenet med de under Samme hørende Læreanstalter, med Undtagelse af de under Krigsmagten hørende Læreanstalter;

Communalvæsenet;

det almindelige Fattigvæsen;

Næringsforholdene;

Beskatning af faste Eiendomme, Formue, Indtægt og Næring;

Sager vedkommende stemplet Papir, alle med de særlige Anliggender forbundne Indtægter og Udgifter og hvilkensomhelst ny Skat for Kongeriget alene;

den Deel af Statsgjælden, som reiser sig af Lov af 20de Juni 1850 om Udjævning af Forskjellen mellem priviligeret og upriviligeret Hartkorn, og enhver Gjæld, som i Fremtiden maatte stiftes for Kongerigets særlige Vedkommende;

Sundhedsvæsenet;

Canal- og Havnevæsenet;

Veivæsenet og Jernbanesager;

Frikjørselssager;

Assurancevæsenet;

Sager, vedkommende de borgerlige militaire Corpser;

Sager, vedkommende offentlige Stiftelser, Lehn og Fideicommisser;

Sager, vedkommende det kongelige Theater og det kongelige Capel;

Coloniernes indre Anliggender.

Bestemmelserne i denne Paragraph kunne forandres ved Lov.

§ 3.

Hvad der for Tiden henhører under Kongerigets verdslige eller geistlige Administration, kan kun ved Lov henlægges under nogen anden Statsdeel.

§ 4.

Paa Finantsloven opføres Kongeriget Danmarks særlige Indtægter og Udgifter.

Kongerigets særlige Indtægter ere alle de, der hidrøre fra dets særlige Indtægtskilder eller opkræves til dets særlige Anliggender (cfr. § 2).

Kongerigets særlige Udgifter ere de, der vedkomme dets særlige Anliggender, saavelsom den paa Kongeriget faldende Andeel af det Bekøb, hvormed de for det hele Monarchi fælles Udgifter maatte overstige de for Monarchiet fælles Indtægter. Denne Andeel af de fælles Statsudgifter skal udredes til den Tid, de forfalde, og, i Tilfælde af Forsømmelse heraf, forlods fradrages Kongerigets særlige Indtægter.

§ 5.

Nærværende Grundlovsbestemmelser træde i Kraft:

1) naar den danske Rigsdag efter at være bleven bekjendt med den Fællesforfatning, som Kongen i Henhold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 allernaadigst maatte agte at lade udgaae, beslutter, at disse Grundlovsbestemmelser skulle træde i Kraft samtidigt med Fællesforfatningen.

2) eller naar en Forsamling, bestaaende af Afsendinge fra Monarchiets forskjellige Dele, sammensat efter et Forhold, som svarer til det, der er fastsat for Størrelsen af de enkelte Statsdeles Bidrag til Statsfornødenhederne, og valgt for Kongerigets Andeel, enten efter den for samme bestaaende Valglov eller af den danske Rigsdag, idetmindste 60, 1/3 af Landsthinget og 2/3 af Folkethinget, blandt vedkommende Things egne Medlemmer - har forenet sig med Kongens Regjering om en i Henhold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 affattet Fællesforfatning, og denne af Hans Majestæt Kongen er blevet ophøiet til Lov.

§ 6.

Fra samme Tid ere §§ 1, 4-17, 21, 23, 33, 54 og 71, samt den første midlertidige Bestemmelse i Grundloven af 5te Juni 1849 ophævede, ligesom de Paragrapher i bemeldte Grundlov, der angaae baade Monarchiets fælles og Kongerigets særlige Anliggender, ere indskrænkede til disse sidste alene, og er tillige det i Indledningen tagne Forbehold fyldestgjort.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.